Mødrehjelpen logo
Mødrehjælpens direktør søger direktionskonsulent i barselsvikariat
Har du mod på strategisk direktionsbetjening, og vil du gerne arbejde for en ambitiøs NGO, hvor der er fart over feltet? Så er du måske Mødrehjælpens nye Direktionskonsulent.

Om stillingen
Du vil i stillingen skulle understøtte Mødrehjælpens direktør i en travl hverdag, hvor der er behov for både struktur, professionalisme og fleksibilitet. Dine hovedopgaver bliver alt fra strategisk sparring, koordinering og kvalitetssikring af oplæg og materiale i direktionen.

Du vil stå for udarbejdelse af materiale og notater til interne møder, herunder til bl.a. chefmøder og bestyrelsesmøder, samt være fast sekretær for Samarbejdsudvalget. Du vil koordinere og indgå i diverse tværgående initiativer i organisationen, samt understøtte direktionen i den interne kommunikation. Som direktionskonsulent skal du holde styr på mange opgaver, processer og leverancer både internt og eksternt. Du får således en bred kontaktflade til hele organisationen. Det er vigtigt, at du trives med denne rolle, og at du er i stand til at skabe gode samarbejder og relationer på tværs af medarbejdere og frivillige.

Stillingen er tidsbegrænset mens vores direktionskonsulent er på barsel.

Du får som direktionskonsulent direkte reference til direktør Ninna Thomsen og indgår i et team med direktionssekretæren. Du bliver således en af direktørens nærmeste medarbejdere og får dermed en central rolle i relation til servicering og eksekvering.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du understøtter som direktionskonsulent direktøren ved bl.a. at:

  • udarbejde og kvalitetssikre mødemateriale og notater til chefmøder, bestyrelsesmøder og SU-møder
  • udarbejde oplæg, talepapirer og baggrundsnotater
  • understøtte direktøren i hendes daglige arbejde, herunder sparring i relation til direktørens interne og eksterne møder
  • følge op på bestillinger og beslutninger og dermed sikre udvikling, eksekvering og fremdrift i tæt samarbejde med Mødrehjælpens afdelinger
  • sikre og understøtte gode processer og god dialog i sager, der involverer direktøren og/eller udgår fra chefgruppen.

Dine arbejdsopgaver og dagligdag vil variere meget. Arbejdsopgaverne kræver stort selvstændigt ansvar og overblik.

Om dig 
Vi ser gerne, at du har:

  • en relevant akademisk uddannelse
  • strategisk og politisk forståelse
  • flair for processer, kan arbejde selvstændigt og struktureret samt prioritere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag
  • gode analytiske kompetencer
  • solide samarbejdsevner og forståelse for, at du i høj grad fungerer som bindeled og facilitator. Du er god til at skabe relationer.
  • en god energi, er imødekommende og kan samarbejde med forskellige fagligheder og chefer, ledere og frivillige kræfter i hele Mødrehjælpen
  • gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, hvor du formår at tilpasse budskaber til kontekst og målgruppe 

Som kollega er du rolig og tillidsvækkende. Du har let til smil, og du er ikke bange for at tage fat, når der er en opgave, der skal løses.

Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har forståelse for vilkårene i en socialhumanitær organisation samt faglig interesse for organisation og ledelse. Måske har du allerede erfaring med ledelsesbetjening, men du kan også være nyuddannet.

Hvad kan vi tilbyde?
Et dynamisk og spændende arbejdsmiljø. Du vil få et stort selvstændigt ansvar og en unik indsigt i Mødrehjælpen samt en bred berøringsflade i organisationen. Der vil være gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Herudover vil du blive en del af en spændende arbejdsplads med høje ambitioner, god gensidig tillid samt en uformel omgangstone, hvor der er masser af gode grin og godt kollegaskab.

Du indgår i et lille team, hvor du sammen med direktionssekretær, Amandha Gregersen, står for den samlede betjening af Mødrehjælpens direktør.

Løn og ansættelse 
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelsesstart den 1. september 2024.  

Du vil i stillingen referere til direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen. 

Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset til den 1. juni 2025.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Det er en forudsætning for ansættelse i Mødrehjælpen, at du har blank børneattest og giver samtykke til, at Mødrehjælpen må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende i ansættelsesforholdet.   

Ansættelsessted 
Ansættelsesstedet er Mødrehjælpens kontor i Abel Cathrines Gade i hjertet af Vesterbro.  

Yderligere oplysninger 
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, via direktionskonsulent Merle Singer-Lippert på tlf.
20 85 42 29

Ansøgningsfrist 
Kan du se dig selv i rollen? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.  

Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, så snart vi finder den rette kollega, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Ansøgningsfrist til stillingen er 10. juli 2024 kl. 12.00.

Søg stillingen via linket her på siden. Vi modtager ikke ansøgning via mail. 

Vi opfordrer alle til at søge. Mangfoldighed i forhold til for eksempel køn, alder, seksualitet og kulturel baggrund er en vigtig værdi for Mødrehjælpen, da vi mener, det er vigtigt, at Mødrehjælpen afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af.

Application due
10-07-2024

Start date
01-09-2024

Work hours
37 timer/ugen

Position category
Direktionskonsulent

Position category
Direktion

Workplace
København

Homepage


Contact
Merle Singer-Lippert 
 
 
 


Follow us
Eksempel på overskriving av de generelle oversettelsene: (husk å rename klassen/ID)