ARC søger renovationsmedarbejdere til Beholderservice

Beholderservice servicerer alle affaldsbeholdere i Københavns Kommune fra vores lager på Avedøre Holme. Vi er et team på ca. 35 personer, som betjener borgerne, og udfører opgaver for kommunen.

Jobbet - Vi søger flere dygtige medarbejdere både til vores lager og kørsel.

På vores lager vil du deltage i alle typer lager-arbejde, og du skal være indstillet på at arbejdet veksler mellem lageret og kørslen efter behov.

På lageret skal varerne modtages, sættes på plads, plukkes og pakkes. Vi servicerer og vasker beholdere, og skrot af udtjent materiel er også en vigtig opgave. Lageret skal holdes rent og ryddeligt. Herudover er der løbende lageroptælling og ad hoc opgaver.

I kørslen kører du ud og leverer eller henter beholdere, leverer bio-poser til viceværter og har andre ad hoc kørsels-opgaver.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet 06-18 - vi har hold der møder kl. 06 og kl. 10.

Hvem er du?
Allervigtigst – du er udadvendt og kan bevare dit gode humør og bidrager til et positivt samarbejde selv i travle situationer. Der lægges vægt på lysten til at samarbejde med gode kollegaer.

Du vil komme i tæt kontakt med borgere og viceværter, når du leverer eller henter beholdere – du er vores ansigt udadtil og forventes derfor at optræde høfligt og professionelt.

Du er ordensmenneske, arbejder systematisk og bevarer et roligt overblik selv når der er mange opgaver. Du hjælper dine kolleger i teamet, så vi fastholder et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter hjælpsomhed meget højt.

Det er en forudsætning, at du har truckcertifikat, stort kørekort til kat. C, et Førerkort samt gyldigt chaufføruddannelsesbevis. Du kan tale, skrive og læse dansk. 

Det primære arbejdssted vil være Kanalholmen 31, 2650 Hvidovre, men opgaver på vores andre adresser kan forekomme.

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed og ansvar. En arbejdsplads der vægter arbejdsmiljøet højt med fokus på medarbejderne.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokalaftaler.

Ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler.

Søg stillingen ved at trykke på ”søg stillingen”. Vi modtager på grund af persondatareglerne kun ansøgninger via linket i annoncen.



Apply

Application due
20-06-2024

Work hours


Location
ARC

Contact
Lars Richter-Olesen 
Driftsleder
24485483
 
 
 
Workplace
Kanalholmen 31, 2650 Hvidovre



Follow us


Share/Print


ARC - alt med affald

Hos ARC tager vi os af alt med affald. 

Vi henter og tager os af alt det affald, du ikke længere kan bruge. De gode materialer sender vi til genbrug eller genanvendelse, og vi skaber el og varme af restaffaldet. 

Vi arbejder professionelt og systematisk med miljø og klima for at skabe et bæredygtigt samfund. 

Vi skaber i fællesskab viden og erfaring om affald og deler vores indsigter med vores ejere, det nære miljø samt nationale og internationale aktører. 

Vores mål er, at ARCs arbejde med affaldet bliver klimaneutralt. Derfor tænker vi nyt for at få den bedste håndtering af ressourcerne i affaldet.