EDC Erhverv Hjort
Ejendomsmæglertrainee/Salgstrainee søges til EDC Hjort Charlottenlund/Hellerup

Ser du dig selv som værende fremtidig ejendomsmægler/sælger? Nyder du at arbejde med mennesker og gøre deres drømme til virkelighed? Er du interesseret i at være en del af Danmarks største ejendomsmæglerkæde?

Så er det præcis dig, vi søger som trainee i EDC Erhverv Hjort med tiltrædelse hurtigst muligt.

Trainee-uddannelsen:
For os er det vigtigt at vores trainee får en god uddannelse og klædes ordentligt på til jobbet. Vi tilbyder derfor et struktureret 2-årigt traineeforløb, hvor man uddannes i hele sagshåndteringsprocessen. Samtidig bliver du en del af et traineehold bestående af trainees fra EDC-butikker i hele landet. Uddannelsen vil bl.a. bestå af oplæring i dokumenthåndtering (heraf behandling af digital tinglysning og efterbehandling), salgstræning, kundebetjening, annoncering m.m. Derudover har vi de dygtigste medarbejdere som vil gennemføre en grundig oplæring i vores systemer.

Jobbet:
Dine primære opgaver består af diverse mæglerrelaterede opgaver, blandt andet:

  • Opfølgning på interesserede kunder
  • Opdatering af køberkartotek
  • Deltage i markedsføringsopgaver som annoncering og SoMe
  • Udarbejdelse af annoncer og ejendomsbeskrivelser mv.  
  • Kontakt med købere og sælgere 
  • Diverse administrative opgaver som sagsbehandling samt ad-hoc kontorarbejde 

Vi forventer at du:
Vi forventer, at du for nyligt eller snart er uddannet finansøkonom eller har anden relevant uddannelse og ønsker at videreuddanne dig til sælger/ejendomsmægler

Udover det forventer vi, at du:

  • Har gåpåmod og motiveres af at lære en masse
  • Har teamspirit og elsker at være en del af et stærkt team
  • Er resultatorienteret og vil være med til at give kunden den bedste oplevelse
  • Er pligtopfyldende og arbejder struktureret
  • Evt. er lokalkendt, men det er ikke en nødvendighed

For os er det gode kollegaskab, gode sociale relationer samt et godt samarbejde vigtigt. Vi vil derfor også kigge efter, om du passer ind i vores team samt kigge på dine samarbejdsevner.

Lidt om arbejdspladsen: 
Din arbejdsplads vil blive i EDC Hjort, som består af 12 medarbejdere. I EDC Hjort vil du opleve et uhøjtideligt samt uformelt arbejdsmiljø. I jobbet vil du opleve, at vi er seriøse omkring vores arbejdsopgaver, men at vi samtidig går op i gode sociale relationer. Derudover kan vi tilbyde et job med mulighed for meget selvstændigt arbejde, men også mulighed for stor faglig og personlig udvikling.

EDC Hjort er en del af EDC-kæden, som er Danmarks største ejendomsmæglerkæde med butikker over hele landet og en stærk position i markedet. Www.edc.dk er Danmarks største ejendomsmæglersite og blandt de mest besøgte hjemmesider i Danmark.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Din ansøgning og dit CV bedes sendt til os via linket 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning bliver behandlet fortroligt. 

Du er meget velkommen til at ringe til Keld Abildgaard på 30700002, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til virksomheden.

Stillingen er på fuldtid, inklusiv søndagsvagter. Løn vil være efter aftale og kvalifikationer.

Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men fjerner stillingen fra nettet, når den er besat. Vi afholder samtaler løbende.



Application due
30-08-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Fuldtid

Position category


Position type
Boligmægler

Workplace
Gentofte, Danmark

Follow us

Contact
Keld Abildgaard 
Bestyrelsesformand
45 28 29 73
30 70 00 02