OMS logo
Kvalitets- og registreringsansvarlig SSA

Er du den social- og sundhedsassistent, vi mangler, med dybdegående kendskab til FSIII, der ønsker at arbejde med sundhedsfaglig kvalitet, samt sikre den gode opstart hos vores borgere?

Hvis dit hjerte banker for at møde og opstarte nye borgere, kvalitetssikring af kendte borgere, forløb, hvor du skal bruge din faglighed for at få enderne til at mødes, og hvor du prioriterer knivskarpt og har blik for de gode løsninger?

Samarbejde med hjemmesygeplejen, visitationen og andre samarbejdspartnere.

Så er du måske lige den SSA, vi leder efter?

Du vil blandt andet være med til at sikre, hvad vi kalder den gode opstart. Her vil du køre ud til nye plejeborgere i den periode, du vurderer nødvendig. Her er nogle af dine vigtigste opgaver at sikre korrekte hjælpemidler, nødkald, ajourføring af KMD NEXUS, samt sikre den gode relation og tilknytning til den hjælper, du i samråd med hjælperteamet, vurdere skal være kontaktperson.

 

Vi er et kontor med fokus på nærhed

Vores kontor består på nuværende tidspunkt af 1 afdelingsleder & 1 teamleder/planlægger.

Vi samarbejder ligeværdigt og holder hinanden up to date med ugentlige sparingsmøder.

Du vil i samarbejde med teamleder/planlægger, afholde ugentlige triagemøder med memedarbejderne hvor udfordrende borgerforløb vil blive vendt, og eventuel håndtering planlægges. Du er i tæt samarbejde med vores planlægger omkring planlægning af borgerforløb, der i perioder kalder på en særlig opmærksomhed.

 

Din arbejdsdag vil se således ud

Du vil være i tæt samarbejde med vores super-dygtige hjælperteam, lytte til deres ønsker, være der for dem, hvis de har behov for at ”læsse” af, samt reagere, hvis en borger begynder at skrante.

Hvis der er brug for din observation, skal du af dig selv tilbyde din sparring og den ekspertise hjælperteamet har behov for i den givne situation.

Derefter forventes det at du sikrer ajourføring af journalsystemet, samt vurderer den nødvendige hjælp.

Du skal derfor kunne have flere kasketter på:

  • Lave ajourføring af borgernes data
  • Lave ugentlige egenkontrolbesøg
  • Besvare telefonen og tage dig tid, når du snakker med borgere, pårørende mm.
  • Dagligt hver formiddag kører borgerbesøg, evt. særligt udvalgte ud fra deres behov
  • Opstartsmøder hos nye borgere. Dette indebærer at forventningsafstemme hjælp, tidspunkter for levering af hjælp, mm.
  • Du varetager delegeringer, samt laver medicinkørekort med personalet
  • Du står for fokusuger, samt evt. undervisning efter ønsker fra medarbejderne
  • Kendskab til planlægning er en fordel, da der vil være dage hvor der er behov for afløsning

Du arbejder 32-37 timer om ugen i hverdagene og i dagvagt.

Hvordan timerne fordeles, finder vi ud af i fællesskab.

Du er med i vores bagvagtsordning hver 3. uge. Du er ikke på kontoret, men håndterer evt. udfordringer hjemmefra.

Du vil udover din løn modtage tillæg for bagvagtordningen (overenskomst med FOA).

Du vil blive tilknyttet vores afdeling i Helsingør på H. P. Christensens Vej 1, 3000 Helsingør.

 

Din profil 

Du er social- og sundhedsassistent og har kendskab til KMD NEXUS arbejdet med FSIII og FMK.

Dine opgaver vil være mange, og du skulle kunne leve med at have mange bolde i luften og flere kasketter på.

 

Om Omsorg Sjælland

I Omsorg Sjælland har vi 13 års erfaring med privat fritvalgsleverance. Vores primære arbejdsområde er at hjælpe, støtte, rehabilitere og aktivere borgere i deres eget hjem. Indsatserne kan være personlig pleje, praktisk hjælp og delegerede sygeplejeopgaver i tæt samarbejde med kommunen. Borgerne har også mulighed for tilkøbsydelser hos os, som de selv betaler for. 

Vi har lige nu kontrakter med kommunerne i Helsingør, Fredensborg, Furesø, Rudersdal og Holbæk. 

 

Interesseret?

Hvis ovenstående kunne være interessant og vil du gerne høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Områdeleder Lotte Petersen på tlf. 59439600 i dagtimerne eller sende en mail på lotte@omsorgsjaelland.dk

Vi glæder os til at høre fra dig og håber at vores ansøgning har vakt din interesse.
 

Ansøgningsfrist
15-07-2024

Tjänst






Arbejdstid


Afdeling
Omsorg Sjælland

Arbejdssted
Nordsjælland

Kontakt os

 
 
 
 


Følg oss