Lederne logo
Juridisk konsulent til Lederne A-kasse

Er du parat til at udnytte din juridiske ekspertise indenfor arbejdsløshedslovgivningen og gøre en forskel for medlemmerne i a-kassen og på tværs i Lederne? Så er du måske den nye kollega, vi søger hos Lederne A-kasse!

Vi leder efter dig, der er jurist og har erfaring med arbejdsløshedslovgivningen. Hvis du særligt interesserer dig – eller har konkret erfaring med rådighedsområdet, er det et plus. Du er god til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt. Du trives med at hjælpe dine kollegaer og vores medlemmer, både med regelfortolkning og konkrete sager.  

Dine hovedopgaver vil inkludere: 

  • Faglig ansvarlig for konkrete områder, herunder faglig udvikling af konsulenterne i a-kassen, skriftlig kommunikation og sparring på tværs af afdelinger 
  • Implementering af nye regler og/eller processer i it-systemer mv. 
  • Rådgivning og vejledning på det juridiske område 
  • Klagesagsbehandling og konkrete svære sager 
  • Intern undervisning og kommunikation på vores hjemmeside og i nyhedsbreve 
  • Repræsenterer Lederne a-kasse i interne og eksterne arbejdsgrupper efter nærmere aftale 

Vi ser efter dig, der: 

  • Er Cand.jur eller cand.merc.jur 
  • Er fagligt stærk og god til at kommunikere 
  • Har kendskab til eller interesse for den tekniske understøttelse af a-kassen  
  • Trives med at være en del af et hold, hvor vi hjælpes ad 
  • Har et indgående kendskab til arbejdsløshedsforsikringen, gerne - men ikke nødvendigvis reglerne om rådighed og samtaleforløb i a-kasserne 
  • Er proaktiv og positiv  
  • Motiveres af samarbejde på tværs i en medlemsorganisation i en central rolle, hvor a-kassen og den faglige del arbejder tæt sammen, for at stille medlemmerne bedst muligt 

Vi tilbyder - Lederne som arbejdsplads

  • En plads i en gruppe med 4 andre dygtige jurister.
  • En dynamisk, ambitiøs og uformel kultur, hvor vi vægter samarbejde og faglig udvikling højt.
  • En solid, kompetent og bæredygtig organisation med ca. 400 ansatte og 135.000 medlemmer.
  • Syv ugers ferie, sundhedsforsikring, tandforsikring, ulykkesforsikring, flere forskellige sportsaktiviteter, kantineordning fra Meyers, herunder mulighed for takeaway, massageordning mm. Løn efter kvalifikationer. 

Om os 
Du bliver en del af Jura og Dagpenge med 12 dygtige kollegaer, og du vil referere til Chef for Jura og Dagpenge Charlotte Klovborg. Du kommer ind i et team og i et hus, hvor vi motiveres af at samarbejde og sammen skabe noget, der gør en forskel. Vi sætter en ære i at have det sjovt uden at gå på kompromis med et højt fagligt niveau.  

Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap (fysisk som psykisk), kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., til at søge stillingen. 

Vores kontor ligger på Vermlandsgade 65, 2300 København S med fri parkering. Vi ønsker at gøre det nemt at cykle eller benytte offentlig transport til arbejdspladsen og tilbyder muligheden at arbejde hjemme op til 2 dage om ugen, når det passer ind ift. løbende opgaver og møder.  
  

Er du den rette til stillingen? 

Så send din ansøgning og CV til os senest den 9. august 2024. 

I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne frabede os billede på dit CV. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for Jura og Dagpenge Charlotte Klovborg på mail ckl@lederne.dk eller 22833083. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Application due
09-08-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position category
A-kasse

Workplace
København

Contact
 
 
 
 


Follow us