Coromatic Logo

Er du salgslederen, der altid går forrest? Er du god til at coache og gøre dit salgsteam bedre? Er du den, der formår at tænke proaktivt, og være nytænkende når udfordringer opstår?

For Coromatic A/S søger vi en salgschef, som bliver leder for det salgsteam, der sælger serviceaftaler. Coromatic A/S arbejder med sikring af strøm og datasikkerhed 24/7 – hver dag, året rundt. Coromatic A/S er førende på sit felt, har over de sidste to år tredoblet omsætningen, og beskæftiger sig med salg af løsninger til et bredt kundesegment indenfor BtB og BtG (banker, hospitaler, forsvar, datacentre). Kunderne har behov for tekniske løsninger til deres kritiske infrastruktur, som imødekommer kravene til 100% oppetid. Du finder eksempler på løsninger og ydelser på hjemmesiden Coromatic.dk og på LinkedIn.

Det kan du forvente

Med reference til Sales Director får du det samlede ansvar for salg af serviceaftaler, og skal være med til løfte salgsteamet, så I sammen kommer i mål. Salgsteamet som består af 5 medarbejder er fordelt på to lokationer (Sjælland og Fyn), og varetager salgsopgaver på tværs af brancher og geografi. Dit hovedfokus bliver at guide og motivere sælgerne gennem daglig sparring omkring deres indsatser og udfordringer, så de hele tiden er på rette vej, og kan komme i mål med de individuelle salgsbudgetter. Dit salgsteam er selvkørende, og har hver især, ad hoc, behov for at få afstemt deres konkrete salgsprojekter/-tiltag med dig. Samtidig giver det dig viden om, hvor den enkelte Account Manager er i forhold til den aftalte strategi og salgsplanerne (Er der f.eks. behov for yderligere support eller ressourcer for at komme i mål?). Du går gerne foran med din ihærdighed, initiativer i planlægning og udførelse, og er den der kan inspirere og vise metoder til succes i salget.

Dit primære ansvar

  • Personaleledelse: Salg handler i høj grad om at skabe gode relationer, og det er du rigtig dygtig til. Du er positiv, idérig og god til at kommunikere, og du ved, det kræver ihærdighed, mod og målrettede planer at få medvind som sælger.
  • Salgsstrategi: Dit primære mål og ansvar er at understøtte salgsteamet til at nå salgsbudgettet, så virksomheden som helhed når de ønskede salgs- og vækstmål. Du vil sammen med Account Managerne løbende justere salgsindsatserne.
  • Kontinuerlig udvikling af salgsinitiativer: Markedet vækster så gennemtænkt salgsarbejde skal sikre at salgsteamet og du får succes og samarbejde med endnu flere interessante kunder.
  • Bidrage til vidensdeling: At gøre hinanden bedre og dele viden er nøglen til fælles succes. CRM er i den forbindelse et vigtigt værktøj til at holde styr på kunder og kundeemner. 
  • God stemning og godt samarbejde: Som salgschef har du en vigtig rolle i forhold til at fastholde et trygt og nærværende arbejdsmiljø, så der generelt opleves tillid, opbakning og arbejdsglæde. At arbejde med et stort salgspotentiale og et stærkt salgsteam.

Den rette profil til jobbet

Du har solid erfaring med ledelse af salg fra en professionel og kundeorienteret virksomhed, hvor det at optimere og videreudvikle samarbejdet med kunderne har været dit fokus. 
Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med salg af servicekontrakter til private virksomheder og offentlige organisationer. Afgørende er det, at du er dygtig leder, der har intuitivt flair medarbejdere, og som evner at få dine medarbejdere til at vokse med dine tiltag. 
Der er tale om et særdeles selvstændig, spændende og alsidigt job, hvor du i tæt samspil med dine medarbejdere, og dine stærke kollegaer på tværs af organisationen, skal drive, fastholde og videreudvikle kundeporteføljen. Din bopæl er ikke afgørende, men synlighed og klar kommunikation er vigtig, når du sammen med dit team skal løfte ambitiøse målsætninger. 
Dine referencer beskriver dig først og fremmest som en dygtig salgsleder, der er til rådighed, når en medarbejder har brug for hjælp. De siger om dig, at du er positiv, energisk, stærk til at skabe overblik og struktur, samtidig med at du har et naturligt motivationsgen, som er kernen i dit salgsteams succes. 

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele stillingsopslag med dem i dit netværk, der fortjener at kende til jobmuligheden.

Tiltrædelse: Snarest muligt   

Noget for dig?

Vi ser frem til at modtage en kort motiveret ansøgning og et målrettet CV. Vi arbejder på at gennemføre rekrutteringsprocessen hurtigst muligt på dette job, og har derfor ingen ansøgningsfrist. Vi glæder os til at høre fra dig.
(Stillingsopslaget genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udtryk for, at processen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.)