Faglig stærk kemiker med passion for grøn omstilling

Drømmer du om at gøre en forskel på Danmarks kliamaftryk? Ønsker du personlig og faglig udvikling i et inspirerende miljø, hvor vi konstant udvikler nye innovative løsninger i samarbejde med førende virksomheder og vidensmiljøer? Så er det dig, vi leder efter. 

I Produkt- og Materialekemi arbejder du tæt sammen med fagligt og entreprenante kolleger, der sammen er på en markant vækstrejse. Sammen implementerer vi viden og skaber værdi for virksomheder og samfund via rådgivning og udvikling af bæredygtige materialer og teknologier.

Rådgivning og udvikling af kemiske løsninger
Du vil arbejde med udviklingsprojekter og kommerciel rådgivning inden for udvikling af nye kemiske løsninger til produkter og processer. Din arbejdsdag vil indeholde opgaver lige fra opgaveskabelse og kundekontakt til fagligt udviklingsarbejde i laboratoriet.

Du får en rolle som specialist, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger er med til at sikre den faglige udvikling inden for nogle af vores styrkepositioner, fx polymerkemi, genanvendelse og kemisk problemløsning. Konkrete opgaver inkluderer udvikling af teknologi til genanvendelse af fx tekstiler, plast, og kompositter og udvikling af bæredygtige produkter, som vil kunne genanvendes ved end-of-life og samtidig opretholde strenge performance- og priskrav.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere. 
Dine arbejdsopgaver indeholder:

  • Teknologi-scouting og udvikling
  • Problemløsning gennem en hypotese-drevet fremgangsmetode
  • At bringe din viden i spil i nye kontekster og sælge den rigtige løsning til kunderne
  • Rådgivning af og samarbejde med virksomheder
  • Skabelse af nye innovative opgaver og projekter i tæt samarbejde med nationale og internationale virksomheder og vidensinstitutioner.

Vi tilbyder et meget varieret job, hvor du har en stor grad af frihed til løbende selv at definere egne arbejdsopgaver og indsatsområder. I takt med at vi vækster, vil dit job konstant kunne udvikle sig i den retning, du ønsker og motiveres af.

Nysgerrig og ambitiøs kemiker
Du er en faglig velfunderet kemiker med en ph.d.-grad eller kemiingeniør/kemiker med erhvervserfaring. Til daglig arbejder du med kemisk udvikling, og du brænder for at se din viden udmønte sig i banebrydende løsninger. Konkret erfaring inden for polymerkemi, kemisk genanvendelse, organisk kemi, kompositter, gummi, tekstiler eller fibre, vil være en fordel.

Du er ambitiøs på vegne af dig selv og dine projekter, og du er drevet af lysten til at være i konstant faglig bevægelse. Du er nysgerrig af natur og indstillet på at afsøge løsningerne bredt, også i randområderne af dit felt – og nogle gange helt uden for. Du glæder dig over at inspirere og blive inspireret med ny viden af kollegerne i det daglige samarbejde på kryds og tværs.

Du bliver en del af Teknologisk Institut
I centret for Produkt- og Materialekemi, arbejder vi med produkter og materialer ud fra et bredt kemisk perspektiv og en helhedstankegang, som indebærer opgaver inden for både produktudvikling, procesudvikling, sortering, oparbejdning og genanvendelse inden for den grønne omstilling. Med cirka 50 udviklingsorienterede kolleger inden for kemi og fysiksættes rammen om et entreprenant og kreativt arbejdsmiljø med et ekstremt højt fagligt niveau.

Vi samarbejder både med de største danske og udenlandske virksomheder, SMV’er og med innovative start-ups. Vi tror på, og ved af erfaring, at brede partnerskaber på tværs af vidensinstitutioner, brancher og fagområder skaber de bedste bæredygtige løsninger – både miljø- og forretningsmæssigt.

Du kan se frem til et inspirerende og afvekslende job, hvor du kommer til at arbejde med nogle af de mest aktuelle teknologiske problemstillinger for samfund og erhvervsliv.

Vi tror på dig, fordi du er særdeles kompetent og kommer til at arbejde i dine styrker. Vi tror også på, at du har svarene, fordi du får frihed til at tænke stort, bredt og dybt. Lige så vigtigt er det, at du trives i et imødekommende innovationsmiljø som vores, hvor faglig sparring og god kemi er i højsædet. Vi glæder os til at tage imod dig.

Kontakt
Vil du vide mere? Så er du velkommen til at kontakte Souschef Jacob Ramsay på tlf. 72201944 og spørge løs.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 23. juni 2024.



På Teknologisk Institut er vores medarbejdere vores største ressource, og vi er altid på udkig efter nye kolleger, der er nytænkende og skaber værdi i et samarbejde.

Vi styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 kollegers faglige ekspertise inden for områder som produktion, materialer, miljøteknologi, energi, fødevarer og meget mere. Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet. Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel.

Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis, fordi vi tror på teknologi for en bedre fremtid.

Apply

Application due
23-06-2024

Workplace
Aarhus



Follow us


Share/Print


Contact