Logo

Har du en passion for at arbejde i bilbranchen? Er du som person struktureret og pligtopfyldende – og har lyst til at lære en masse nyt? Så er du måske vores nye elev i Vejle!

I vores indkøbsteam i Autohuset Vestergaard vil du få en central rolle i vores backoffice. Du vil få mulighed for at arbejde med en række vigtige opgaver, der er afgørende for vores daglige drift og succes. Vi handler mellem 3-4000 biler om året, derfor er det ekstra vigtigt, at du har tungen lige i munden.

Du er en person, som har lysten til at lære og du er god til at sætte dig ind i nye udfordringer. Gennem dit 2-årige uddannelsesforløb vil du komme igennem forskellige arbejdsopgaver, og du får mulighed for at påtage dig mere ansvar, hvis du kan og vil.

Foruden at opbygge dine faglige og personlige kompetencer i en spændende virksomhed, repræsenterer stillingen en chance for at få indsigt i en stor, spændende og dynamisk branche.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Håndtering af dokumenter og attester
  • Fakturering af vogne
  • Passe telefon, mail og post
  • Oprettelse af biler i vores systemer
  • Arkivering

Ud over at være en stor del af kontorets hverdag, skal du i perioder afsted på skoleophold. Her lærer du en masse nye færdigheder, som vi hjælper dig med at få arbejdet videre med, når du kommer tilbage fra skolen. På skolen skal du gennem følgende områder: sagsbehandling, projektdeltagelse og planlægningsopgaver, skriftlig og mundtlig kommunikation samt daglig kontakt til både medarbejdere og kunder.

Vi søger dig, der er:

  • Struktureret og pligtopfyldende
  • Trives med rutineprægede opgaver og leverer dem i høj kvalitet
  • Har et skarpt øje for detaljer
  • Fokuseret og er god til at arbejde koncentreret
  • Imødekommende og har en positiv indstilling, da du får en stor kontaktflade i organisationen
  • Har en gymnasial uddannelse (EUX, HHX) eller alternativt STX, HF eller HTX med bestået EUD-forløb, som berettiger dig til en elevplads på kontor inden for administration

Vi tilbyder:

Hos os finder du en arbejdsplads med en uformel omgangstone og et stærkt sammenhold. Du bliver en del af et lille, men dedikeret team på seks personer, der alle arbejder mod fælles mål. Vores kontor er en del af et større bilhus i Vejle, hvor vi tilsammen er ca. 120 medarbejdere.

Vi tilbyder løn efter overenskomsten og har sundhedsforsikring. Vi holder løbende arrangementer både lokalt og med alle vores kolleger i resten af Danmark.

Vi kan love dig en dynamisk og spændende arbejdsdag med rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Få den bedste start på din karriere hos os – send din ansøgning og CV allerede i dag!

Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Procurement & Import/Export Henrik Schaldemose på tel: 30 45 94 63. 

Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Om Autohuset Vestergaard

Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.