Privatskade-Indbo
Erfaren skadebehandler (vikar) til Team Indbo

Motiveres du af at hjælpe andre mennesker, der står i en uvant og måske akut situation, og vil du være en del af et stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor sparring og kollegialt sammenhold vægtes højt?

Vi søger en ny kollega til Team Indbo, der  hjælper, når vores medlemmer anmelder på indboforsikringen. Teamet er en del af afdelingen Skadehjælp og består af 23 medarbejdere.

Flere og flere danskere vælger GF Forsikring som deres foretrukne forsikringsselskab, og det betyder, at flere har brug for vores hjælp. Vi er medlemsejet og sætter en ære i at yde empatisk og effektiv skadehjælp.

I Team Indbo er vi sammen ansvarlige for at modtage og behandle skader vedrørende indbo, kæledyr og rejseforsikring.

Medlemmerne kontakter os typisk på telefonen, hvor du rådgiver med udgangspunkt i det enkelte medlems situation og vurderer dækningen, så du sikrer den bedst mulige løsning for medlemmet og GF Forsikring. Du kommer til at behandle alle former for skader, som medlemmerne anmelder på indboforsikringen, hvor du i mange af sagerne vil være sagsejer og have det fulde ansvar for sagsforløbet. Du vil få et tæt samarbejde med dine kolleger i indboteamet, vores specialister i fagteamet og vores indbotaksatorer.

Faglighed, sparring og sammenhold

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt arbejdsmiljø, og vi sørger for, at du får en grundig oplæring og rig mulighed for sparring. Derudover får du:

  • efteruddannelse på Forsikringsakademiet efter behov
  • et socialt fællesskab med flere forskellige aktiviteter, du kan deltage i efter lyst og interesse
  • mulighed for vekslen mellem arbejdsdage på kontoret og hjemme
  • en arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed
  • gode lønvilkår og arbejdsgiverbetalt pensionsordning

Der er tale om et vikariat (ca. 1 år) i GF Huset i Odense.

Erfaren, serviceminded og nysgerrig

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring som skadebehandler og selvstændigt kan behandle sager
  • er imødekommende, tillidsfuld og kan sætte dig ind i den situation det enkelte medlem står i samt vise overskud, når der er behov for det
  • er uddannet på Forsikringsakademiet
  • har god energi, er nysgerrig og har lyst til at være med til at optimere vores processer
  • kan bevare overblik, fokus og ro, når der er kø på telefonen

Send din ansøgning

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Tommy Kean, tlf. 2647 9926.

Ansættelser er hurtigst muligt, men vi venter gerne på de rigtige kandidater. Der indkaldes til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest.

 

 

Application due
05-07-2024

Position category


Position type
Skade

Workplace
Fyn

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]


Follow us