Infrastructure & Workplace
Afdelingsleder Hardware & Infrastructure

OBS! Denne stilling skal søges igennem rekrutteringspartner Selectors via dette link


Med reference til Afdelingsdirektøren for IT Systems & Services bliver du ansvarlig for at vedligeholde og videreudvikle hardware og infrastruktursystemer, der skal være et væsentligt omdrejningspunkt i GF Forsikrings IT-udvikling og således understøtte vækst rejsen. Du får hjælp fra en række meget dygtige medarbejdere, som hver især har god erfaring med deres områder. Som direkte leder for afdelingens 6 medarbejdere, forventer vi en involverende stil, med personlig pondus og evnen til at skabe helikopterblikket, samtidig med at du evner at gå i detaljen, når det bliver nødvendigt.

Hardware & Infrastructure spiller tæt sammen med en række andre afdelinger i GF Forsikring, hvor især Servicedesk og Architecture bliver væsentlige interessenter. Der arbejdes med et hybridt setup og en modulariseret arkitektur, der kan sikre bedst integration til fremtidens løsninger, med respekt for risk, compliance og governance, hvor især cloud løsninger skal udforskes på den rette måde. Dertil bliver der en opgave i at få identificeret, hvilke fremtidige samarbejdsaftaler med eksterne leverandører, der vil være de rigtige, så hele forretningen understøttes og der er god balance mellem interne og eksterne ressourcer.

Vi forventer du holder dig opdateret på nye muligheder og er nysgerrig på mulige teknologier, så der kan balanceres mellem ”det sikre valg” og spændende alternativer. Som eksempler på nye opgaver, der skal arbejdes dybere med er implementering af et ITIL-system, ny deployment strategi for multi devices og dertil rolle- og ansvarsfordeling på de forskellige serviceniveauer.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

  • Strategisk blik for, hvordan du sætter retningen for afdelingen med fokus på kompetencer og ressourcer
  • Sikre rette hardware løsninger, som understøtter forretningen
  • Synlig leder, der kan sætte en tydelig retning
  • Gode evner til at skabe struktur og indblik
  • Forretningsmæssig forståelse, så der træffes gode tekniske og økonomiske beslutninger

Du har en baggrund fra en tilsvarende rolle og gerne fra en større organisation, hvor du er vant til at have ansvaret for virksomhedens hardware og infrastruktur. Vi vægter du har en relevant videregående IT-uddannelse på akademisk niveau, og efterfølgende har arbejdet taktisk og operationelt med IT i minimum 3-5 år. Det er ikke et krav, at du har kendskab til den finansielle sektor, men det vil være en fordel, hvis du har god erfaring med governance og compliance.

Som medarbejder i GF bliver du en del af en virksomhed med stærke rødder, store ambitioner og en stærk kultur, som er i gang med en større forandringsproces. Du får unik mulighed for at sætte dit præg på udviklingen i en medlemsejet organisation med fokus på ”overskud til hinanden” og med mennesket i centrum. Tonen er uformel og seriøs på samme tid. Man har det sjovt sammen og siger tingene, som de er og alle bidrager til fællesskabet med respekt for diversiteten.

Lyder dette som jobbet for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Du ansøger ved at bruge ”søg stillingen” funktionen herunder.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Lars Mikkelsen

Tlf.: 72100030

Tlf.: 22194930

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

 

OBS! Denne stilling skal søges igennem rekrutteringspartner Selectors via dette link

Application due
24-07-2024

Position category


Position type
It

Workplace
Fyn

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]


Follow us