Logo
Projektmedarbejder til Hvidovre Ungecenter Porten
Application due23-05-2024

Socialfaglig og engageret projektmedarbejder til Hvidovre Ungecenter Porten

Brænder du for at udvikle og understøtte læringsfremmende aktiviteter for anbragte børn? Er du god til at skabe systematik og bygge bro mellem tværkommunale institutioner? Så er det måske dig, vi søger som vores nye projektmedarbejder på 25-30 timer.

Om os

Porten er et Ungehjem drevet af Hvidovre kommune. Porten er ledelsesmæssigt og organisatorisk placeret som en del af Hvidovre Ungecenter.

Porten har plads til 12 unge i alderen 12-18 år. De unge har emotionelle og psykosociale udfordringer. De har typisk gennem flere år haft udfordringer i hjemmet, i skolen, i fritidslivet m.m. Flere af de unge har skolevægring og har af forskellige årsager svært ved at gå i skole. Ligeledes har de mødt mange voksne på deres vej og tiltroen til voksne er ikke altid lige stor.

På Porten arbejder vi med:

  • at den unges hverdag defineres ud fra de ressourcer og muligheder, den unge har med sig.
  • at sætte fælles mål og samarbejde tæt med skole, familierådgiver, PPR og andre relevante samarbejdspartnere.
  • at tilrettelægge anbringelsen/indsatsen ud fra intentionen om, at vi skal forberede og styrke de unge og deres familier/netværk til et liv sammen uden for ungehjemmet
  • at vi ser forældre/netværk som en ressource, der involveres i at tage ansvar for udforskningen af familiens problemfelter og i formulering af familiens udviklingsmål

Du vil blive en del af en arbejdsplads med dejlige, unge, gode kollegaer med godt humør og et glimt i øjet. Der er en høj faglighed med fokus på udvikling, samarbejde og indflydelse.

Om stillingen og opgaverne

Porten indgår i 2024-2026 i et projekt med Social- og Boligstyrelsen, som har til formål at styrke fokus på skolegang og læring for anbragte børn og unge. Du vil blive tovholder for denne indsats hos os og være vores skolevejleder. Du vil desuden blive en integreret del af den daglige praksis på Porten.

Som skolevejleder skal du internt på Porten være med til at udvikle en kultur, hvor den daglige praksis vægter skolegang og læring fx ved at skabe fokus på læringspotentialer i hverdagsrutiner, samvær og aktiviteter. Du skal løbende understøtte læringsfremmende aktiviteter på Porten og hjælpe med at bygge bro mellem skole og hjem.

Du vil desuden arbejde tæt med den tværgående projektgruppe, som skal udvikle bæredygtige samarbejdsstrukturer på tværs af børne-og ungehjem, skoler, PPR, familieafdelingen og andre interessenter.  Som led i projektet vil du indgå i et kompetenceudviklingsforløb, hvor skolevejledere klædes på til at arbejde med anbragte børns skolegang og læring.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • har en socialfaglig uddannelse som pædagog, lærer, socialrådgiver, psykolog eller lignende – gerne med efteruddannelse
  • har erfaring med at vejlede kollegaer og understøtte læringsfremmende aktiviteter
  • kan understøtte udviklingen af en kultur, hvor den daglige praksis vægter skolegang og læring fx ved at skabe fokus på læringspotentialer i hverdagsrutiner, samvær og aktiviteter
  • kan understøtte, at der bygges bro til relationer og aktiviteter i de unges fritid, som kan styrke deres tilknytning til skolen
  • har erfaring med projektarbejde og er stærk ift. det skriftlige og metodiske arbejde, der ligger heri
  • er systematisk og kan indsamle og formidle data til medarbejdere og ledelse om, hvordan der arbejdes med skolegang og læring
  • er fleksibel i tanker og handling og god til at se muligheder
  • gerne har erfaring med arbejdet på et Børn- og Ungehjem.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 25-30 timer om ugen (efter aftale), som fortrinsvis er placeret i dagtimerne. Der kan dog forekomme aften og weekendarbejde. Stillingen er tidsbegrænset til projektperiodens udløb, som er december 2026. 

Ansøgningsfrist er torsdag d. 23. maj 2024.

Vi afholder samtaler mandag d. 27. maj.

Stillingen forventes besat pr. 1. juli 2024.

Løn og ansættelsesvilkår i forhold til overenskomst.

Nærmere oplysninger kan fås hos forstander af Porten Laila Molitor-Lenschau på 28776054.



Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Laila Molitor-Lenschau 
Forstander på Porten og Leder af XYZ-House
contacticon 28776054
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Regina Knigge 
Socialpædagog
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
Anja Hansen 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Department
Porten
Bødkerporten 1-3
2650 Hvidovre