ESG Manager - Kom og løft Elnetselskabet N1’s ESG-agenda
Kan du se dig selv drive vores ESG-agenda til gavn for den grønne omstilling? Vil du arbejde med at forme og fremme bæredygtighedsinitiativer i en tværorganisatorisk kontekst? Så har vi jobbet til dig.

 

Elnetselskabet N1 vil være markedets mest bæredygtige elnetselskab og muliggøre gennemførelsen af den grønne omstilling til gavn for fremtidige generationer. Vores bidrag er at udvikle elnettet, så det er stabilt, effektivt, bæredygtigt og fremtidssikret. Vi vil være frontløber på bæredygtighed ved at inkludere ESG betragtninger i vores strategi og daglige drift, og være på forkant med lovgivningskrav, samt arbejde målrettet på at nedbringe vores Co2 udledning. Vi søger derfor en specialist til at være ansvarlig for at forme og drive vores ESG-agenda.

 

Bliv en del af et team under opbygning i Strategi & Bæredygtighed 
Stillingen er nyoprettet i et team på fire, hvor vi arbejder på tværs af organisationen med strategi og bæredygtighed. Sammen skal teamet sætte Elnetselskabet N1’s fremtidige, bæredygtige retning, drive forankring i organisationen; og sikre fremdrift på planen. Teamet er kendetegnet af høj grad af gensidig tillid og transparens, hvor sparring og integritet vægtes højt.

 

Udform og driv N1’s ESG-initiativplan 
Du bliver ankerperson for organisationens ESG-initiativer med mandat til at tænke ESG-betragtninger ind i alle strategiske og operationelle beslutninger. Du får dermed en nøglerolle i at hjælpe Elnetselskabet N1 med at levere på vores ambitiøse ESG-målsætninger, og du kommer til at arbejde med at: 

  • Udarbejde og implementere en konkret ESG-handlingsplan med udgangspunkt i Elnetselskabet N1’s ESG målbillede
  • Designe og implementere ESG-styringsramme for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og fremdrift på handlingsplanen
  • Rapportere på fremskridt på handlingsplanen og udarbejde beslutningsoplæg på baggrund af rapporteringen 
  • Koordinere med Elnetselskab N1’s eksperter for at sikre overholdelse af regulering og standarder i både initiativplanlægning, -eksekvering, og efterfølgende -rapportering 
  • Forblive opdateret med ESG-tendenser, -reguleringer, -standarder og -rapporteringsrammer, og tilpas målbilledet og handlingsplanen efter behov


Du vil generelt have et bredt samarbejde med tværfunktionelle Elnetselskabet N1-teams for at integrere ESG-overvejelser i forretningsbeslutninger og operationelle processer samt sikre reguleringsoverholdelse. Ligeledes vil du interagere med interne og eksterne interessenter for at kommunikere ESG-indsats og besvare forespørgsler. 

Dit primære arbejdssted vil enten være på Elnetselskabet N1’s hovedkontor i Esbjerg eller i Silkeborg. Der vil naturligvis være mulighed for hjemmearbejdsdage. 


Akademisk ESG-entusiast med teknisk brancheerfaring
Der er absolut et kæmpe plus, hvis du kommer med en solid erfaring inden for projektledelse eller som analytiker og gerne har opnået gennem +5 års arbejde i en teknisk branche, såsom elforsyning, anden forsyning, tele, byggeri og anlæg eller rådgivning. Vi ser gerne at du har en relevant uddannelsesbaggrund, hvor du har opnået en bachelor- eller kandidatgrad, for eksempel som ingeniør, inden for (erhvervs)økonomi, miljøvidenskab eller et tilsvarende område.

For os er der vigtigt, at du har: 

  • Analytisk mindset med erfaring i at opstille og gennemføre analyser, som leder til klare beslutningsoplæg 
  • Struktureret tilgang som sørger for, at analyser, initiativer og visioner bliver til virkelighed 
  • Interesse for ESG-agendaen og arbejdet med fx scopes, ‘science based targets’, og EU-direktiver 
  • Erfaring med at bestyre overholdelse af bestemmelser og standarder (reguleringsoverholdelse) 
  • Samarbejdsevner og erfaring med at gennemføre forandringsinitiativer – og gerne på tværs af en større organisation
  • Gode kommunikations- & engelskkundskaber

 

Vil du være en del af fællesskabet? 
Har du spørgsmål, så kontakt Director, Jonas Just Carlsen på mail joncar@n1.dk eller telefon 5215 9554, dog ikke mellem d. 8. juli til d. 30. juli grundet sommerferie.

Vi ser diversitet som en fordel og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt. 

Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig! 



Arbejdssted:
Silkeborg, Esbjerg

Hjemmeside:
http://n1.dk

Kontaktpersoner:
Følg os
Del/Print

Giv os feedback på jobopslaget