Vi søger en passioneret køkkenchef eller forpagter til Spiseriet, som er en del af det nyopførte kultur- og aktivitetshus, Kernen, i et større boligområde i Kirkebjerg i Brøndbyvester. I Kernen findes Spiseriet, hvor områdets beboere og gæster mødes til en kop kaffe med hjemmebagte boller, nyder et afslappede måltid eller mødes til fællesspisning (pt en ugentlig hverdagsaften). På Kernens tag findes også et skønt orangeri, hvor der fra tid til anden afholdes selskaber. Kernen huser også en teater- og multisal med scene og en super akustik, et kontorområde, en dagligstue, samt et friluftstag med motionsmuligheder.

Stedet er i en løbende udvikling og vækst. Du vil være en central del af både planlægning og udvikling af det store potentiale i et miljø med liv og aktivitet. Her skabes fællesskab gennem mange forskellige arrangementer. Maden, mulighederne og kulturen er tilpasset årstiden og det der rør sig i området og i samfundet. Her er både medarbejdere og gæster en del af det frie fællesskab med plads til forskellighed og hjerterum som understøttes af dit særlige værtskab.

DIN BAGGRUND

  • Du har en solid baggrund i hospitality branchen og forstår vigtigheden af et altid positivt værtskab
  • Du kommer med erfaring fra en stilling som køkkenchef eller restaurantchef
  • Du har et ønske om på et tidspunkt at være selvstændig og ser en ekstra dimension i at kunne starte din egen forretning på gode økonomiske vilkår
  • Du er dygtig til at planlægge din indsats, så du opleves som stedets samlingspunkt
  • Du skal have et godt greb om økonomi, forstå at lave skarpe kalkulationer, forstå behov for de nødvendige ressourcer samt at planlægge i forhold til fornuftig og relevant bæredygtighed
  • Du er god til at lave mad med kærlighed og kan sammensætte en inspirerende menu, der frister og kan sælges til et overkommeligt beløb
  • Du trives med at samarbejde med andre funktioner, favner mange kulturer og ser en stor værdi i fælles udvikling.

DIN PERSON

  • Du brænder for at skabe personlig værdi for alle stedets gæster
  • Du skaber relationer med alle du møder og møder dem i øjenhøjde
  • Du er energisk og brænder for at skabe fællesskab gennem oplevelser
  • Du har et godt humør – også de dage som måtte blive lange og krævende
  • Du har en involverende lederstil og er en god kommunikator
  • Du skal kunne se dig selv som en selvstændig del af en organisation, og være med til at udvikle og virkeliggøre en fælles vision
  • Du motiveres af at skulle indgå i et tæt samarbejde med bl.a. eventmedarbejdere ift. aktiviteter og arrangementer - samtidig med at du udvikler din egen forretning

DINE MULIGHEDER

  • Mulighed for at blive selvstændig under favorable og trygge vilkår
  • Samarbejde med de udviklende og kreative kolleger i Kernen
  • Indgå i et visionært team omkring udviklingen af fremtidens fælleshuse og betydelig indflydelse

Vi samarbejder med TN Hospitality Advisors om at finde det optimale personmatch, så ser du dig selv i ovenstående beskrivelse så send os et par ord om dig selv og CV via linket i opslaget eller ved behov for uddybende spørgsmål kontakt Lone Møller eller Pia Bøgeskov, TN Hospitality Advisors på telefon på henholdsvis 2446 9064 eller 2518 6023. Vi praktiserer løbende proces så tøv ikke med at søge stillingen.  

Vi glæder til at høre fra dig.

 


OM AKF

AKF er et ejendoms- og projektudviklingsselskab. Vi både driver, udvikler og renoverer ejendomme med henblik på udlejning. Vi skaber spændende boligprojekter i Danmarks vækstområder og arbejder med fællesskabskoncepter, der skal medvirke til øget sammenhold, nærvær og tryghed i vores boligområder. Når vi bygger og istandsætter, er det altid med øje for at udvikle ejendomme af høj kvalitet gennem dygtigt håndværk, de bedste materialer og nyskabende arkitektur, og herved skabe de bedste rammer for vores beboeres hverdag.

I Kirkebjerg udvikler vi fremtidens boligområde med fokus på fællesskab, liv, tryghed og moderne boligformer. Vores ønske er, at vores og områdets beboere altid vil føle sig hjemme og tilpasse – ikke kun i deres eget hjem, men også når de færdes i de fælles uderum og nærområdet. Grønne gårdrum med blomster og planter, legeområder og boldbaner, tryg og rar udebelysning og et levende og inspirerende aktivitetshus i form af Kernen, er blot nogle af de tiltag, der skal være med til at sikre et rart, trygt og spændende boligkvarter.

Læs mere om AKF på www.akf-holding.dk
Læs mere om aktivitetshuset Kernen på www.kirkebjergsøpark.dk/kernen