EDC Morten Brix
Ejendomsmægler / Ejendomsmæglertrainee søges til EDC Løgstør

Er du en dynamisk og motiveret person med en passion for ejendomsbranchen? Bliver du motiveret af at skabe resultater og gøre boligdrømme til virkelighed? Så er det dig, vi søger!

Grundet travlhed og vækst i vores forretning samt et boligmarked i fremgang, søger vi lige nu en ejendomsmægler eller ejendomsmæglertrainee til vores forretning i Løgstør til salg og vurdering af ejendomme.

Jobbeskrivelse:

Dit primære arbejdsområde vil være kommission og salg af ejendomme i området. Jobbet vil være alsidigt, hvor ikke to dage er ens. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Rådgivning og vejledning af kunder i forbindelse med køb og salg af ejendomme
  • Fremvisning af ejendomme til potentielle købere
  • Kommissionering af ejendomme
  • Udarbejdelse af salgsmateriale og markedsføringsplaner
  • SoMe og markedsføring generelt
  • Forhandling og udarbejdelse af købsaftaler
  • Opfølgning på nye og eksisterende kunder
  • Deltagelse i salgs- og netværksaktiviteter

Derudover kan vi tilbyde et job med mulighed for meget selvstændigt arbejde og en stor grad af fleksibilitet og egen indflydelse på arbejdsdagen. Der vil også være gode karrieremuligheder og mulighed for stor faglig og personlig udvikling.

Vi forventer, at du:

Vi forventer, at du enten har en relevant uddannelse eller er i gang med at uddanne dig til ejendomsmægler. Herudover er du topmotiveret for at sælge boliger og skabe den bedste oplevelse for vores kunder. Du skal drives af at være med i den vigtige proces og livssituation som vores kunder står overfor, når de skal skifte bolig. Du skal derudover motiveres af at skabe resultater samt brænde for at være med til at løfte vores team til endnu større succes.

Yderligere forventer vi, at du:

  • Har en naturlig interesse for ejendomsmæglerbranchen, og ønsker at udvikle dig
  • Har gode kommunikations- og forhandlingsevner
  • Er serviceminded og har en professionel tilgang til arbejdet
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret – også når der er travlt
  • At du kan begå dig overfor alle typer mennesker
  • Lokalkendskab er en fordel, men ikke et krav

For os er det gode kollegaskab, gode sociale relationer samt et godt samarbejde vigtigt. Vi vil derfor også kigge efter, om du passer ind i vores team samt kigge på dine samarbejdsevner.

Lidt om arbejdspladsen
Din arbejdsplads vil blive i EDC Morten Brix, som består af 4medarbejdere. EDC Morten Brix er en del af EDC kæden, som er Danmarks største ejendomsmæglerkæde med butikker over hele landet og en stærk position i markedet. Www.edc.dk er Danmarks største ejendomsmæglersite og blandt de mest besøgte hjemmesider i Danmark. 

I EDC Morten Brix vil du opleve et uhøjtideligt samt uformelt arbejdsmiljø, hvor trivsel er i højsædet. Vi arbejder som et team og gør os umage for at give kunden den bedste oplevelse hver dag.

Din ansøgning

Du sender din ansøgning via linket 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Brix på 40631857 eller Sebastian Frederiksen på 53540554.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og løn vil være efter aftale og kvalifikationer.

Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionel ansøgningsfrist på dette stillingsopslag, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.



Application due
31-08-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Fuldtid

Position category


Position type
Boligmægler

Workplace
Løgstør, Danmark

Follow us

Contact
Morten Brix 
Indehaver
98232444
40631857