Munck Asfalt - Kongensbro

Formår du at sætte mål og retning samt skabe velfungerende samarbejder og engagerede medarbejdere? Og trives du med en høj grad af indflydelse og ansvar i en flad organisation? 

Til vores afdelingskontor i Kongensbro søger vi netop nu en dygtig afdelingschef, som har kendskab til anlægsbranchen og brænder for at lede en afdeling bestående af dygtige specialister og ledere.  

Munck asfalt A/S er en succesfuld entreprenørvirksomhed inden for asfaltproduktion og udlægning.

Vores værdier Enkelhed, Respekt og Rettidig omhu definerer den måde, vi arbejder på, når vi vedligeholder og bygger ny infrastruktur i hele landet.


Vi tilbyder
Som afdelingschef for Munck Asfalt i Kongensbro bliver du overordnet ansvarlig for udlægning, salg & entrepriseledelse, produktion (asfaltværk) og en retableringsafdeling. Du bliver del af en velfungerende afdeling med dygtige medarbejdere, som forvalter den daglige drift og produktion inden for hvert deres område. 

Din opgave bliver at varetage den overordnede ledelse, herunder sætte mål og retning, skabe motivation, samarbejde og løbende udvikling af afdelingen. 
Det er dit ansvar at afdelingen opnår sine mål, og du sikrer en sund projektportefølje via løbende optimering, godt købmandskab og opfølgning på de igangværende projekter i samarbejde med organisationen. Det bliver desuden dit ansvar at forvalte afdelingens økonomi, herunder gennemgå budgetter og godkende fakturaer.
Som afdelingschef støtter du aktivt op om salgs- og tilbudsprocessen, hvilket indebærer behovsafdækning, kalkulation, risikovurdering og prissætning samt opfølgning og evaluering af tilbud og afsluttede opgaver. 

Du refererer direkte til den administrerende direktør og vil få et tæt samarbejde med resten af ledergruppen i Munck Asfalt.


Du skaber motivation, samarbejde og gode resultater
Vi søger dig, der kommer med ledererfaring fra entreprenørbranchen. Har du beskæftiget dig med asfalt tidligere, vil dette være en fordel.
Du trives i en rolle med personaleledelse og besidder den nødvendige handle- og gennemslagskraft til at skabe resultater gennem dine medarbejdere.  Empati og rummelighed er en del af dit DNA, men samtidig formår du at træffe de nødvendige valg og sætte rammerne for en effektiv og god opgaveløsning.
Som person er du god til at opbygge relationer og skabe samarbejde på tværs af organisationen og med de mange forskelligartede kunder.


Interesseret?
Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør Anders Fynboe på afy@munck.dk / +45 41386715
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via knappen ”Send ansøgning”.
Tiltrædelse: Snarest - tag gerne kontakt hurtigst muligt, da vi indkalder løbende til samtale.