Faxe Kommune

Møllevangsskolen i Rønnede søger ny afdelingsleder til mellemtrin og udskoling

Møllevangsskolen i Rønnede søger ny afdelingsleder til mellemtrin og udskoling pr. 01.08.2024.

Vi har en spændende stilling ledig, til lige netop dig, som afdelingsleder på Møllevangsskolen i Rønnede.

Kommunalbestyrelsen har i foråret 2024, besluttet at ændre skolestrukturen i Faxe Kommune. Det betyder, at vores nye skole fra d. 01.08.2024 skal bestå af 5 fysiske enheder, nemlig Rolloskolen i Faxe, Bavneskolen i Dalby, Møllevangsskolen i Rønnede, Karise Skole i Karise og Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads. Skolen har endnu ikke fået sit nye navn, så vi kalder den pt. Ny Østskolen. Se nærmere om Ny Østskolens 5 skoleafdelinger på www.faxekommune.dk

Ny Østskolen er en proaktiv medspiller i Faxe Kommunes udvikling hen mod et fælles skolevæsen, hvor faglig kvalitet og et inkluderende børnesyn er i højsædet. De strategiske initiativer ”Børn i Fællesskaber” og ”Fælles om Forebyggelse” er retningssættende for alle fem skoleafdelingers arbejde med alle børn og unge.

Møllevangsskolen i Rønnede har ca. 275 elever og ca. 35 medarbejdere. Skole og SFO ligger i forbindelse med hinanden, og skolen har gode faciliteter både inde og ude. På Møllevangskolen arbejdes der ud fra et pædagogisk grundlag som vi kalder ”De gyldne 8”. Det er ved at blive integreret på hele skolen, og du får mulighed for at sætte dit eget præg på denne udvikling sammen med din lederkollega og alle Møllevangskolens medarbejdere.

Personalegruppen på Møllevangskolen har et stærkt fællesskab, hvor man er gode til at bakke hinanden op, og hjælpe hinanden, og det er en personalegruppe som efterspørger en leder som er anerkendende, hjertevarm og tillidsskabende. Du kommer endvidere til at have et tæt samarbejde med skolens sekretær, som er en vigtig medspiller i skolens hverdag.

Som afdelingsleder for mellemtrin og udskoling får du personaleansvar for ca. 20 af medarbejderne. Afdelingslederen varetager endvidere samarbejdet med forældre, UU-vejleder mv. Du får som afdelingsleder ansvaret for den faglige og pædagogiske ledelse, økonomien på mellemtrin og udskoling, daglig drift, fagfordeling, TRIO-samarbejde, prøveafvikling mv. I det daglige kommer du til at indgå i et team med afdelingslederen for indskoling og SFO på Møllevangsskolen.

Du vil komme til at refererer til skolelederen for Ny Østskolen, og du kommer til, at indgå i et ledelsesteam for hele Ny Østskolen med i alt 11 ledere. Det kan forventes, at du kommer til at arbejde med tværgående opgaver på hele skolen i et tæt samarbejde med andre af dine afdelingslederkollegaer.

Forventninger til den nye afdelingsleder

Vi har et stort ønske om, at du har erfaringer med skoleledelse og gerne med indsigt i de særlige opgaver som berører et mellemtrin og udskoling. Vi ønsker en afdelingsleder som er nærværende og god til at kommunikere. Du skal have en læreruddannelse, og gerne en diplomuddannelse i ledelse (eller skal være indstillet på at tage diplomuddannelsen). Det forudsættes, at du både er fagligt og kognitivt stærk, god til at sætte en retning og god til at skabe og fastholde relationer. Også væsentlige driftsopgaver – som økonomistyring, fagfordeling, prøveafvikling og TRIO- samarbejde skal du som afdelingsleder kunne se dig selv i og tage ansvar for.

Du får en vigtig rolle i at indgå i Ny Østskolens bevidste arbejde med at sikre en arbejdspladskultur som understøtter et godt og trygt arbejdsmiljø og vores pædagogiske grundlag. Som en nysgerrig holdspiller skal du som afdelingsleder både være driftssikker i forhold til dit eget ansvar og være åben over for en omverden, der stiller berettigede krav og forventninger. Du skal stå i spidsen for en fælles udvikling, hvor den faglige stolthed er i højsædet, og vi konstruktivt arbejder med professionelle arbejdsfællesskaber, hvor vi tør stole på hinanden og er afhængige af hinanden.

I din personlige adfærd skal du være:

  • nærværende og kommunikerende
  • inddragende og anerkendende
  • stabil og rolig i din ledelsestilgang
  • vedholdende i forhold til resultater
  • dialogorienteret – og samtidig modig og robust.

Ansættelsesvilkår

Det er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. august 2024, eller senest d. 01.09.2024. Det er skolelederforeningen der har forhandlingsretten på din løn.

Ansøgningsfrist og samtaler mv.

Ansøgningsfristen er d. 21. juni, og vi forventer at holde første ansættelsessamtale mandag d. 24. juni og de kandidater der går videre til 2. runde, skal forvente at de skal til samtale igen torsdag d. 27. juni.  Begge dage forventes det, at samtalerne holdes sidst på eftermiddagen.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til afdelingsleder Janne Maj Erkmann på jerkm@faxekommune.dk og på telefon nr. 28 78 64 84.

Du kan også kontakte viceskoleleder for Ny Østskolen Jacob Svava Mortensen på jsvav@faxekommune.dk eller på 29 12 82 40.

Det forventes at du har besøgt Møllevangsskolen inden ansøgningsfristens udløb.

Om jobbet

Stillingsbetegnelse
Møllevangsskolen i Rønnede søger ny afdelingsleder til mellemtrin og udskoling

Department
Østskolen

Ugentlig arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Application due
21-06-2024

Ansættelsessamtaler
1. samtale 24.06.24 2. samtale 27.6.24

Start date


Work hours


Position category


Position category
Ledelse

Workplace


Homepage




Contact
Janne Maj Erkmann 
SFO-Leder
contacticon
contacticon 28786484
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon



Follow us