Company logo image

Bioanalytiker eller neurofysiologiassistent søges til fast stilling i Klinisk Neurofysiologisk Afsnit, Neurologisk Afdeling N, OUH

Vil du være en del af et fantastisk afsnit med et højt fagligt niveau, hvor du samtidig vil få gode kollegaer?

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2024 eller efter aftale.
Neurofysiologiske undersøgelser udføres i dagvagt kl 8.00 – 15.30 mandag til fredag, samt søndag. Vi arbejder på at udføre undersøgelser om aftenen, derfor skal du være indstillet på aftenvagter og weekendvagter.  

Hvem er vi?:

I Klinisk Neurofysiologisk Afsnit (KNF) er der en ledende overlæge, en overbioanalytiker, 3 overlæger, 1 læge i fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi, 7 neurofysiologiassistenter, 4 bioanalytikere, 1 social- og sundhedsassistenter, 2 neurofysiologiassistentelever samt 3 sekretærer. Herudover har vi også uddannelseslæger, der er under uddannelse i det neurologisk speciale, samt bioanalytikerstuderende.

I KNF foretages undersøgelser af ambulante, indlagte og akutte patienter for sygdomme i hjernen, i de perifere nerver og i muskler. Det drejer sig om både medfødte og erhvervede sygdomme, og patientgruppen er både voksne og børn. Ofte er der tale om patienter med mistanke om epilepsi, søvnforstyrrelser, skader af perifere nerver eller neuro-muskulære sygdomme.

KNF har base i indgang 17, 1. etage, og vi har derudover rum på Patienthotellet og i Højhuset, begge på 8. etage, hvor der udføres undersøgelser.

Undersøgelser, der udføres i KNF, er:

  • EEG (elektroencefalografi)
  • LTM (EEG - langtidsmonitorering)
  • PSG (polysomnografi)
  • MSLT (multipel søvnlatenstest)
  • EP (evoked potentials)
  • EMG (elektromyografi)
  • ENG (elektroneurografi)
  • DUPLEX (ultralydsskanning af hjernens og halsens store blodkar)
  • IOM (Intraoperativ monitorering)
  • Autonome test

 

Det forventes, at du: 

  • Brænder for det neurologiske speciale eller har interesse for at lære det
  • Er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Kan håndtere akutte situationer
  • Har teknisk flair
  • Trives i at arbejde alene og i team
  • Er omhyggelig og struktureret
  • Tager ansvar for egen læring
  • Er glad for patientkontakt

Vi tilbyder: 

  • Spændende stilling
  • Højt fagligt niveau
  • Engageret kollegagruppe/ personalegruppe, der vil støtte dig bedst muligt under oplæring og i hverdagene, når de er på arbejde
  • Den kollegiale hjælpsomhed er stor, og vi har fokus på godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde, hvor respekten for hinandens forskelligheder afspejler sig i vores kommunikation og adfærd

Der er ikke krav om, at du har et kendskab til neurofysiologi, dog er det en fordel. Du vil få en grundig oplæring og introduktion i de funktioner, som du skal være med til at dække.

 Her kan du læse mere om KNF:  Klinisk Neurofysiologisk afsnit, Odense Universitetshospital (ouh.dk) 
 

Yderligere oplysninger: 

Du er velkommen til at kontakte overbioanalytiker Meltem Cetin El-Touki, tlf. +45 30 57 11 98 eller mail meltem.cetin2@rsyd.dk    

Ansøgningsfrist: d. 4. juli 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 11.juli 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.
Ved ansættelse bedes straffeattest samt børneattest fremvist.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 





Department
Neurologisk Afdeling N
Position category
Bioanalytiker
Work hours
37 timer
Workplace
Odense
Contact
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Reference
229296
Application due
04-07-2024



Follow us
Share/Print