Company logo image

Vil du være en del af vores spændende speciale og engagerede team på Gynækologiske & Obstetrisk Operationsafsnit

Stillingen:

Vi søger 2 nye operationssygeplejersker til vores operationsafsnit med tiltrædelse 1 oktober 2024 eller efter aftale. Det er 2 faste stillinger på 32-37 timer/ugen i blandede vagter.

Så er du en erfaren operationssygeplejerske eller har du lyst til at blive operationssygeplejerske, så hører vi gerne fra dig”

Om afdelingen:

Operationsafsnittes personale er en blanding af nye og erfarne sygeplejersker, vi er dygtige og engagerede, og vi tager udfordringer og travlhed med godt humør.

Vi arbejder i teams, og vores operationsafsnit er i konstant udvikling inden for vores 4 subspecialer:

  • Almen gynækologi
  • Onkologisk gynækologi
  • Urologisk gynækologi
  • Obstetrik.

Vi anvender Robot Assisteret Kirurgi fire dage om ugen, og disse operationer foregår på OUH´s ”Robotcenter”.

Hos os arbejder vi målrettet med sygeplejen til den enkelte patient, og har strategiske indsatsområder, der løbende justeres og evalueres. Omsorg og empati er vigtige elementer i vores hverdag.

Vi arbejder sammen med Urologisk operationsafsnit, hvor vi på hverdage fra kl. 20.00-07.00 samt søndage fra 07.00-07.00 har vagtsammenlægning mellem D opr. og L opr.

Vi anvender ”ønskeplan”, og du har derfor stor indflydelse på din arbejdsplan. Du skal påregne vagt ca. hver 3 weekend, disse vagter kan både være fra egen bolig eller fra vagtværelse.

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • en tryg og veltilrettelagt oplæring, hvor der anvendes kompetencekort og et struktureret uddannelsesforløb via teammentorer, trivselssamtaler og MySkills.  
  • 2 temadage for nyansatte i afdeling D, samt 3 kursusdage for nyansatte operationssygeplejersker
  • et spændende og alsidigt speciale, som rummer faglige udfordringer for såvel den erfarne som uerfarne operationssygeplejerske
  • et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor patienten og faglig udvikling er i fokus
  • månedlige tværfaglige teammøder
  • et engageret team hvor støtte og faglig sparring prioriteres højt
  • et godt arbejdsmiljø, hvor det gode kollegaskab og sociale arrangementer vægtes meget højt

 

Ønskede kvalifikationer:

  • du formår at sætte patienten først og kan skabe, bevare og afslutte kontakten til patienter og pårørende i korte forløb
  • du besidder teknisk flair og anvender IT som et naturligt hjælpemiddel i hverdagen
  • du er kreativ, nytænkende, ansvarlig og fleksibel, og anvender disse egenskaber i det gode patientforløb
  • du er god til at kommunikere og samarbejde i både mono- og tværfaglige teams
  • du er god til at holde fokus på opgaven
  • du trives i et vekslende arbejdstempo og trives med den akutte sygepleje.

Arbejdstider:

Dagvagt: 7.30-15.30 eller 7.30-18.00

Tilkaldevagt: 9.30-18.00 med efterfølgende rådighedsvagt fra eget hjem fra kl. 18.00-07.00 på hverdage. I weekenderne rådighedsvagt fra eget hjem fra kl 07.00-07.00

Aften/nattevagt: 15.00-22.30 med efterfølgende rådighedsvagt fra vagtværelse fra kl. 22.30-07.30

Yderligere information:

Du er meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Louise Matzen Dahl tlf.: 30 57 69 96

Besøg os:

Hvis du er usikker på, om operationssygeplejen er noget for dig, er du meget velkommen til at besøge os. Her kan du få mulighed for at følge en operationssygeplejerske nogle timer (mellem kl. 7.30-12.00).

Kontakt Oversygeplejerske Louise Matzen Dahl tlf.: 30 57 69 96. 

Løn og ansættelsesforhold:

I Henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er søndag d. 11. august, og ansættelsessamtalerne forventes afholdt mandag d. 19. august.

Vi glæder os til at høre fra dig.





Department
Gynækologisk obstetrisk Afdeling D - Odense-Svendborg
Position category
Sygeplejerske
Work hours
37
Workplace
Odense
Contact
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Reference
229312
Application due
11-08-2024



Follow us
Share/Print