Vagtafdelingen
G4S søger Sikkerhedsvagter til Patrulje, København og Sjælland.

Har du en god intuition for dine omgivelser, og kan du lide en aktiv arbejdsdag hvor 2 dage ikke er ens?

Hvis du tænker JA – det er lige mig! Så har du nu muligheden for at få et spændende og udfordrende job i vores patruljeafdeling hos verdens største og mest moderne sikkerhedsvirksomhed. Vi søger en ny kollega til at løse opgaver både dag, aften og nat i Syd- og Vestsjælland, Nordsjælland og Storkøbenhavn. 

Om stillingen:
Du vil indgå i et professionelt team af sikkerhedsvagter, der skal medvirke til at opretholde høj service og sikkerhedsniveau på Sjælland, hovedsageligt Storkøbenhavn og Nordsjælland. 

Der er primært tale om deltidsstillinger på 120 timer per måned – dog med mulighed for flere timer.

Det bliver din opgave at servicere vores kunder, og sikre deres ejendom. Vi skal med vores synlig tilstedeværelse forhindre tyveri, hærværk og svind, samt holde et overvåget øje med omgivelserne. Derudover skal du køre på aktuelle alarmer, hvor du afsøger området og ved behov tilkalder politiet, ligesom du skal afstille alarmen og sikre, at bygningen er forsvarligt sikret, inden du forlader den.

Hertil kommer ad hoc vagtopgaver.

Om dig:
Vi forestiller os en rolig, selvstændig og moden person med naturlig autoritet og god dømmekraft. Det er helt afgørende at du udviser en sympatisk og rolig adfærd, at du kan bevare roen når tingene går stærkt, samt du evner at skabe tillid til såvel kunder som kollegaer.

Vagtfunktionen har en stor præventiv effekt og det er derfor vigtigt, at du:

  • Er yderst årvågen i din omgivelser
  • Udstråler venlig autoritet
  • Har en udmærket fysisk form
  • Er serviceorienteret
  • Velkendt med IT

Faglige kompetencer:
Der er mange indgangsvinkler til stillingen, men det er helt afgørende for succes i jobbet, at du besidder almindelig sund fornuft og kan træffe selvstændige og velovervejede beslutninger.

Det er et krav for ansættelse, at du har en ren straffeattest, ligesom du skal have gennemført og bestået AMU-kurset ”grundlæggende vagt” for at komme i betragtning. Der kan søges dispensation for uddannelseskravet i henhold til loven om vagtvirksomhed, såfremt man har politiuddannelse eller militærpolitiuddannelse. Derudover skal du have et gyldigt kørekort. 

Vi tilbyder:
Hos G4S tilbyder vi et interessant of udfordrende job med stor mulighed for kompetenceudvikling gennem varierende opgaver. Du får gode kollegaer og et professionel arbejdsmiljø. Ud over dette, tilbyder vi:

  • Løn jf. overenskomst
  • Pensionsordning
  • Ordnede forhold
  • Fri uniform

Kontakt: Har du yderligere spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte teamleder, Sasa Nicic på mail: sasa.nicic@dk.g4s.com 

Ansøgningsfrist: Vi vurderer ansøgningerne løbende og stillingerne kan søges så længe annoncen er online på www.g4s.dk

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansættelse hos G4S, forudsætter at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed. 

Baggrundstjek på sociale medier udføres fra tid til anden og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.
 
 

Start date
Start hurtigst muligt

Position category


Position type
Sikkerhedsvagter

Workplace
Storkøbenhavn

Contact
 
 
 
 


Follow us