Vagtafdelingen
G4S søger Operatører til Operationscenter ved Kunde i København (Østerbro).

Nu har du muligheden for at få et spændende og udfordrende job som sikkerhedsvagt hos verdens største og mest moderne sikkerhedsvirksomhed. Vi søger en ny kollega til at løse opgaver for en af vores kunder beliggende i København.

Om stillingen:
Som servicevagt hos vores kunde er du med til at opretholde sikkerheden i et team på 12 vagter. Her kræves der gode vagtkundskaber, det er dermed af afgørende betydning, at du har høj awareness, tager initiativ og har et stort servicegen. Du skal have gode IT kompetencer, da der er mange opgaver, hvor computeren er det vigtigste værktøj.

Stillingen indebærer en tryghedsskabende funktion for kundens ansatte, hvilket inkluderer opgaver inden for koordination af hændelseshåndtering og kommunikation ved hændelser, overvågning, callcenter samt andre serviceopgaver for kunden, herunder sikre driften som bindeled i forbindelse med tekniske fejlmeldinger.

Alt sammen foregår i kundens nyindrettede operationscenter/alarmcentral.

Opgaverne kan være mangeartede og vagterne er placeret alle ugens dage fra 07:00 – 19:00 eller 19:00 – 07:00 samt 06:00 – 18:00 eller 18:00 – 06:00. Man er aldrig alene på vagt, da der altid er to på vagt sammen.

Der er tale om en deltidsstilling på 120 timer, men der er ofte mulighed for yderligere vagter.

Om dig:
Du er fleksibel og har lyst til at påtage dig sikkerhedsopgaver af forskellig karakter. Du går til dine opgaver med godt humør og professionalisme og har lyst til at yde en høj service overfor vores kunde. Helt generelt gælder det for alle vores stillinger, at du er rummelig og fri af fordomme, du har en god situationsfornemmelse og er god til at fornemme, hvad der sker omkring dig. 

Der stilles store krav til integritet og fortrolighed, ligesom det forventes, at du har gode dansk og engelsk sprogfærdigheder, samt IT færdigheder på højt niveau, især med brug af Microsoft produkter men også komplekse alarm/TVO systemer.

Du formår at holde mange bolde i luften, og er i stand til at prioritere, hvis tingene spidser til. Ud over dette, forventer vi, at du har bestået det obligatoriske grundkursus for vagtfunktionærer. Erfaring fra alarmcentral eller kontrolcentral er ønskelig, men ikke et krav.

Vi tilbyder:
Hos G4S tilbyder vi et interessant og udfordrende job med stor mulighed for kompetenceudvikling gennem varierende opgaver. Du får gode kollegaer og et professionelt arbejdsmiljø. Ud over dette, tilbyder vi:

  • Løn jf. overenskomst.
  • Ekstra tillæg ved denne kunde.
  • Pensionsordning.
  • Ordnede forhold.
  • Fri uniform.

Kontakt: Har du yderligere spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Ronni Brandt Seifert på telefon 2029 1135.

Ansøgning og frister: Ansøgninger vurderes løbende, og stillingen kan søges, så længe den er aktiv på www.g4s.dk. 

Ansættelse hos G4S forudsætter, at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed. 

Baggrundstjek på sociale medier udføres fra tid til anden, og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere. 

Vi gør opmærksom på, at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering, og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.


 

Start date
Start hurtigst muligt

Position category


Position type
Sikkerhedsvagter

Workplace
Storkøbenhavn

Contact
 
 
 
 


Follow us