Vagtafdelingen
Sikkerhedsvagter til G4S Security Services, Strøget, København K

Har du en god intuition for dine omgivelser, og kan du lide en aktiv arbejdsdag hvor 2 dage ikke er ens?

Hvis du tænker JA – det er lige mig! Så har du nu muligheden for at få et spændende og udfordrende job som strøgvagt hos verdens største og mest moderne sikkerhedsvirksomhed. Vi søger en ny kollega til at løse opgaver både dag og aften på Strøget i København. 

Om stillingen:
Til vores kunder på Strøget søger vi nye kollegaer til et fast team af sikkerhedsvagter, der sammen skal medvirke til at opretholde et højt service og sikkerhedsniveau i hjertet af København.

Der er tale om deltidsstillinger på 120 timer per måned – dog med mulighed for flere timer. Opgaverne indbefatter bl.a. rundering og fastvagt i uniform eller jakkesæt. Du bidrager ydermere med din indstilling til at skabe et trygt miljø for de handlende såvel som butikspersonalet.

Personprofil:
Du er servicemindet og imødekommende, har en god situationsfornemmelse og kan reagere hurtigt og beslutsomt. Du skal kunne arbejde i et team, men også være klar på at træffe de rigtige beslutninger selvstændigt. Det høje antal besøg hos kunderne og de mange fastlagte tilsyn kræver, at du har overblik og er struktureret, punktlig og præsentabel.

Derudover er du i god form og har nogenlunde engelske kundskaber mundtligt. Der vil blive udført fysisk test samt synsprøve.

Den Fysiske test består af:

  • 1500M løb på højst 10min.
  • 100 M spurt på højst 19 sek.
  • Cirkel, som udføres 3 gange med 2 min. Mellemrum.
    • 10 armstrækkere.
    • 10 mavebøjninger.
    • 45 sek. Planke.
    • 10 englehop.

Arbejdsopgaver:
Det bliver din opgave, at give kunderne de aftalte tilsyn i det område som du dækker. I tilfælde af tyveri skal du afgive signalement til kollegaerne på det interne radiosystem, orientere dig hurtigt ift. gader og flugtruter, eftersætte eller afsøge efter gerningspersoner. Generelt er du opmærksom på tidligere kendte gerningsmænd, eller andre personer med mistænkelig adfærd samtidig med at du laver tilsyn hos kunderne.

Faglige kompetencer:
Der er mange indgangsvinkler til stillingen, det er helt afgørende for succes i jobbet, at du har evnen til at reagere hurtigt og beslutsomt selv efter flere timer på benene uden tilkald.

Det er et krav for ansættelse, at du har en ren straffeattest, ligesom du skal have gennemført og bestået AMU-kurset ”grundlæggende vagt” for at komme i betragtning. Der kan søges dispensation for uddannelseskravet i henhold til loven om vagtvirksomhed, såfremt man har politiuddannelse eller militærpolitiuddannelse.

Vi tilbyder:
Hos G4S tilbyder vi et interessant of udfordrende job med stor mulighed for kompetenceudvikling gennem varierende opgaver. Du får gode kollegaer og et professionel arbejdsmiljø. Ud over dette, tilbyder vi:

  • Løn jf. overenskomst.
  • Pensionsordning.
  • Ordnede forhold.
  • Fri uniform.

Kontakt: Har du yderligere spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte Teamleder Ziryan Biston på telefon 53565553 på hverdage mellem kl. 9-14. 

Ansøgningsfrist: Vi vurderer ansøgningerne løbende og stillingerne kan søges så længe annoncen er online på www.g4s.dk

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansættelse hos G4S, forudsætter at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed. 

Baggrundstjek på sociale medier udføres fra tid til anden og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.
 

Start date
Start hurtigst muligt

Position category


Position type
Sikkerhedsvagter

Workplace
Storkøbenhavn

Contact
 
 
 
 


Follow us