Studerende
Studentermedhjælper til Koncern HSE data

Er du IT, kommunikations og/eller Risiko studerende, og kunne du tænke dig et studierelevant fritidsjob? Så giv dit studie et energitilskud og bliv studentermedhjælper i Koncern HSE – data, proces og leverandørsamarbejde afdeling. Du bliver en del af et fagligt udfordrende miljø og en spændende branche i hastig udvikling. 

I Energinet har vi indført den fleksible arbejdsplads, som selvfølgelig også gælder studentermedhjælpere. Det betyder at du – afhængig af opgaverne og samarbejde – selv kan være medbestemmende ift. hvor og hvornår du arbejder. Jobbet giver dermed rigtigt gode muligheder for at planlægge arbejdstiden udenom studierne og du arbejder under stor tillid og med frihed til selv at forme din opgaveløsning.

”Hands on erfaring” og stort ansvar som fagressource

Vi søger en studentermedhjælper til afdelingen Koncern HSE – Data, proces og leverandørsamarbejde med opstart i august. Du vil have base i Data gruppen, men du vil også få berøring med de andre fagområder i afdelingen.

I stillingen bliver du en del af et stærkt team, der har en bred vifte af opgaver indenfor udviklingen, drift og implementeringen af vores registreringssystem til hændelser - ligesom gruppen også beskæftiger sig med risikostyring inden for HSE (heath, safety and environment), samt bl.a. rapportering i alle retninger. Afdelingen har et stort fokus på at skabe en datadrevet og innovativ tilgang til HSE herudover at implementere en mere risikobaseret tilgang til fagområdet.

 Dine konkrete opgaver vil bl.a. dække over:

  • Driftsopgaver – f.eks. tiltagshåndtering, oprettelse af nye brugere mv.
  • Kommunikationsopgaver ifm. implementering af nye systemer, fremdrift eller lign kommunikation.
  • Løbende IT-opgaver i skrapt samarbejde med afdelingens IT-ressourcer

Din arbejdstid er som udgangspunkt 20 timer om ugen, hvilket kan variere i travle perioder, ligesom vi naturligvis respekterer, at du kan have brug for at arbejde mindre i eksamensperioder.

Hvad forventer vi af dig?

Der er flere veje ind i stillingen som studentermedhjælper i Koncern HSE Data. Du er formentlig en stærk analytisk profil og forstår rollen i en stabsfunktion. Du besidder fornuftige IT-kompetencer og metodisk værktøjskasse med dig fra sit studie i indenfor kommunikation, IT og/eller Risiko som du er nu klar til at omsætte til praksis. Har du desuden indblik i eller interesse for HSE gennem dit studie, er dette en klar fordel. Har du ydermere kendskab til Microsoft 365 og lysten til at udforske AI, så er du mere end klar til at blive en del af vores team. Hvis ikke, lærer vi dig det.

Vi forstiller os, at du som minimum have afsluttet 4. semester af dit bachelorstudie, men det er også ok, hvis du allerede tager tilløb til de sidste 2 semestre af din kandidatuddannelse. 

Som person er du åben, analytisk og du trives i et dynamisk miljø, hvor du løbende bliver stillet over for nye, forskelligartede opgaver. Du er god på tværs af fagområder og er nysgerrig af natur.

Ansøgning og kontakt

Har ovenstående vakt din interesse, så er du mere end velkommen til at sende en kort ansøgning og dit cv med karakterudskrift via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 12 juli 2024. Vær dog opmærksom på, at vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte manager, Lasse Jensen på tlf.: +4521620932 eller via mail LAL@energinet.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. 

Application due
12-07-2024

Start date


Work hours


Position category


Position type
Studerende (praktik, studiejob, speciale)

Workplace
Fredericia

Contact
Lasse Linnet Høj Jensen 
Gruppeleder
+45 2162 0932
 
 
 


Follow us