Tech og Innovation

Teknisk Service Delivery Manager til vitale IT-services indenfor netværksinfrastruktur og sikkerhed i landsdækkende, forsyningskritisk installation

Drømmer du om at have en nøglerolle i Danmarks el- og gasinfrastruktur med ansvar for IT-services indenfor netværk og sikkerhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af IT-fundamentet for Energinets forsynings- og forretningskritiske leverancer af el og gas mm. til hele landet 24-7-365.

En rolle som bindeled

Du bliver en del af Technical Services teamet, der er et nyt team under opbygning. Teamet er organisatorisk placeret i området IT Operations & Support i Tech & Innovation.

Som teknisk Service Delivery Manager fungerer du som nødvendigt bindeled mellem forretningen, leverandører, Application Management, Change Management, arkitekter m.fl. for at sikre, at dine services bliver leveret i henhold til aftalerne. Samtidig fremmer du et godt samarbejde og arbejder kontinuerligt med forbedring og innovation af dine services i et lifecycle perspektiv.

Dine primære opgaver vil fx være:

  • Daglig opfølgning på netværks- og sikkerhedsleverancer fra leverandører
  • Samarbejde med Service Delivery Management og Vendor Management funktioner
  • Fungere som primær kontaktperson, eskalationspunkt og sparringspartner for incidents, problems og changes
  • Deltagelse i forskellige operationelle, strategiske og tekniske fora
  • Lifecycle management af dine services

Glæd dig til at blive en del af et ambitiøst team, hvor vi vægter høj faglighed og godt samarbejde højt. Vores store og komplekse installation vokser og er spredt over et antal geografiske lokationer, der dækker hele landet. Vi kører både med Palo Alto og Cisco firewalls, samt Cisco ISE og Ironport. På campusnetværket benytter vi Cisco WLAN og LAN, og vores datacenternetværk bygger på Cisco ACI. I installationen indgår også Cisco switche, routere, AnyConnect mm.

Initiativtagende og serviceminded  

Din uddannelsesbaggrund og dine tekniske certificeringer er ikke så vigtige, men en solid forståelse for netværksinfrastruktur og sikkerhed, samt gode færdigheder inden for service management, er nødvendige for at lykkes i stillingen.

Derudover forestiller vi os, at du:   

  • Har erfaring med ITIL, samt kendskab til agile metodikker som SCRUM og SAFE
  • Sætter en ære i at forstå kundens behov og bidrage til at nå vores fælles mål 
  • Har et support-mindset og forstår at skabe gode relationer  
  • Er engageret og følger opgaverne helt i mål
  • Har kendskab til at skabe forandringer i et eksisterende IT-setup og at få kunden med på rejsen
  • Er god til at kommunikere både på dansk og engelsk (skrift og tale)

Som person er du analytisk, struktureret og initiativtagende, og du er i stand til at tale med både tekniske IT-eksperter såvel som forretningsspecialister, samt at kunne ”oversætte” forretningsbehov til tekniske krav, specifikationer og funktionalitet.

Du motiveres af at sikre en stabil IT-drift igennem leverandørstyrring samtidig med, at du sammen med forretningen, arkitekterne, leverandører m.fl. ser på morgendagens mulige løsninger.

Vil du være en del af Energinets IT-fundament sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 30. juni 2024. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder? Se nærmere på LinkedIn. Har du spørgsmål til jobbet? Ring til Product Owner Thomas Weiss på +45 2490 1841, Chief Product Owner Kenneth Risum på +45 2670 8302 eller Agile People Lead Mette Oppelstrup på +45 5215 9808.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.





Work hours

Workplace
Fredericia
Contact
Mette Oppelstrup 
Agile People Leader
contacticon +45 5215 9808
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Application due
30-06-2024



Follow us
Share/Print