Region Hovedstaden søger
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent

Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion søger en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat til vores sygeplejekontor.

Brænder du for at gøre en væsentlig forskel, for nogle af samfundets mest udsatte borgere, i tæt samarbejde med særdeles kompetente kollegaer? Og ønsker du at være med til at give mere håb, kontrol og muligheder for mennesker, hvis liv kan være præget af håbløshed, kaos og afmagt?

Orion er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud til borgere med meget svære og komplekse problemstillinger, svære psykiske lidelser, rusmiddelforbrug og ind imellem voldsomme reaktionsmønstre. Orion er en del af Region Hovedstadens ”Den Sociale Virksomhed” og har til opgave, at samarbejde med tilbuddets beboere og dagbrugere om, at skabe muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv samt muligheder for at komme sig.

På Orion er beboeren i centrum og vi samarbejder med beboerne om at finde individuelle løsninger på ofte meget komplekse udfordringer, som enten er direkte relateret til helbredet eller har indflydelse på dette. Du skal være parat til at arbejde med borgere, hvor rusmidler for nogle er en del af hverdagen.

Du vil arbejde tæt sammen med vores to sygeplejekonsulenter, som vil være dine nærmeste kollegaer, og samtidig have et særligt ansvar for et afgrænset team. Derudover vil du få et tæt samarbejde med Orions to øvrige teams, hvor et af dem ”huser” unge og yngre voksne, samt Orions ledergruppe og konsulenter.

Som sygeplejekonsulent vil du skulle samarbejde og koordinere med mange samarbejdspartnere heriblandt apotek, distriktspsykiatri, behandlingspsykiatri, kriminalforsorg, praktiserende læger, visitatorer og sagsbehandlere. Du vil blive fast tilknyttet et team og her være med til at koordinere den løbende indsats for beboernes hverdag, med fokus på fysisk og psykisk trivsel samt medicinering. Hver uge skal der doseres, bestilles og administreres medicin til beboerne. Administrationen af depotinjektionsbehandling varetages af Orions sygeplejekonsulenter og behandlingspsykiatrien.

Lidt om dig

Som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent vil det være en fordel, hvis du har erfaring indenfor psykiatri, rusmiddelbehandling eller socialpsykiatrien. Din tilgang skal være dialog-orienteret, respektfuld og anerkendende, og det er vigtigt, at du er i stand til at samarbejde godt med beboerne, de pårørende, dine øvrige kollegaer, ledelsen og andre samarbejdspartnere.

Du skal have lyst til at arbejde med løbende forbedring og kvalitetsudvikling af de sygeplejefaglige opgaver. Sygeplejekonsulenterne har ligeledes løbende elever og studerende (især SSA-elever og sygeplejestuderende) med i det daglige arbejde, med henblik på læring og opfyldelse af de mål uddannelsen stiller, i forhold til det sygeplejefaglige område. 

Du skal kunne mestre at arbejde med, og i, til tider meget konfliktfyldte situationer. Det er derfor vigtigt, at du er handlekraftig, beslutningsdygtig og med god fornemmelse for egne grænser. Du skal kunne planlægge og prioritere i en til tider uforudsigelig hverdag, hvor der ofte er travlt. Du skal derfor være struktureret, god til skriftlig dokumentation og i perioder kunne lide at have travlt.

Det tilbyder vi

Du vil få en grundig introduktion, i en organisation i udvikling, med fokus på mange muligheder for medarbejderne og beboerne. Det faglige miljø er tværfagligt, hvor sikkerheden og den forebyggende indsats er højt prioriteret. Der er tid og mulighed for daglig refleksion og du vil få faglig sparring, supervision og undervisning.

Det er et 11 måneders vikariat med eventuel mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. juli 2024, dog venter vi gerne på den rette medarbejder Sygeplejekonsulenterne arbejder på hverdage i dagtimerne og har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Medarbejdere i huset kan have behov for faglig telefonisk sparring udenfor almindelig arbejdstid. Du skal derfor forvente, at du i et begrænset omfang kan blive kontaktet telefonisk udenfor almindelig arbejdstid.

Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag d. 23.05.2024 kl. 08.00. Ansøgningen sendes elektronisk via vores e-rekrutteringssystem. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt mandag d. 27.05.2024

Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn. Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Organisatoriske spørgsmål til stillingen kan rettes til forstander Dickte Noël Toft dickte.gunnhild.noel.toft@regionh.dk (mobil: 21 13 07 61). Spørgsmål til stillingsindholdet kan rettes til rehabiliteringsleder Therese Grefstad Bang på telefon 31 11 13 11.

Læs mere om os på: www.orion.dk 

 


Fakta

Jobtype
SOSU-personale
Sygeplejerske
Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed
Arbejdstid
37
Jobnummer
256252
Ansøgningsfrist
23-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Therese Grefstad Bang 
Sygeplejerske
Phone 38619536
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at skabe livskvalitet, forstå og forandre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed, hvor du kan udvikle dig fagligt. Det handler nemlig også om dit liv. Om at arbejde et sted med høj specialisering og stærke vidensmiljøer - et sted hvor du gør en forskel for mennesker.  
 
I Den Sociale Virksomhed arbejder vi med mennesker med handicap, psykisk sygdom og sociale problemer. De har behov for din indsats for at have en hverdag med høj livskvalitet og mulighed for udvikling. 
 
Vil du være med? 
 
Fakta 
  • Virksomheden har ansvar for at drive og udvikle 19 bo-, dag- og behandlingstilbud 
  • Tilbuddene er højt specialiseret indenfor specialundervisning og socialområdet 
  • Beskæftiger ca. 1.600 medarbejdere og har et årligt budget på ca. en mia. kr. 
  • Tilbuddene ligger forskellige steder rundt om i Region Hovedstaden.