Entreprenør

Anlægsstruktørlærling

Vil du være med til at sørge for drift og vedligehold af vores forsyningssystemer i Danmarks største forsyningsvirksomhed?

I HOFOR ser vi vores elever og lærlinge som et inspirerende bidrag til vores hverdag, og vi er åbne overfor nye ideer og forslag til hvordan, vi kan gøre vores arbejdsprocesser endnu bedre. Der er både plads til at udvikle dig selv, vores fælles arbejdsplads og de systemer vi har ansvaret for.  

Sturktørlærling inden for spildevand
Som struktørlærling bliver du tilknyttet driftssektionen for spildevand, som har base i Herlev. Du får 27 engagerede og fagligt stærke kolleger, som arbejder tæt sammen og er gode til at spare med hinanden. Vi står for drift og vedligehold af spildevandstekniske anlæg og ledninger i HOFORs ejerkommuner.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte at du:

  • Reparerer og vedligeholder HOFORs brønde i alle otte kommuner
  • Deltager i entreprenøropgaver på kloakområdet, der indeholder ledninger, brolægger-, brønd og betonopgaver
  • Udarbejder forskellige former for dokumentation sammen med resten af sjakket på opgaven
  • Dagligt vedligeholder, herunder udfører forefaldende arbejde på vores opgaver

Din nærmeste leder bliver fagkoordinator Martin Kjølhede Stausholm. Martin er Kloakmester, og er selv startet i HOFOR som specialarbejder – men har sidenhen taget rørlæggeruddannelsen og kloakmesteruddannelsen. Du vil løbende få sparring, råd og vejledning fra Martin, som ser frem til at byde dig velkommen og understøtte din udvikling og læring. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab for lærlinge og elever
Som struktørlærling bliver du en del af HOFORs eksisterende elev- og lærlingenetværk, hvor I mødes til elev- og lærlingefrokoster samt temadage med fagligt og socialt indhold. I 2019 vandt HOFOR Dansk Industris praktikpladspris fordi vi gør en ekstra indsats for at udvikle vores elever og lærlinge inden for mange forskellige fagområder, samt for det gode sociale sammenhold som vi skaber på tværs af fagområder.

Vi forventer at du:

  • Går til opgaverne med en nysgerrighed og positiv indstilling
  • Udviser initiativ og tager ansvar for egen læring
  • Har sans for detaljer og holder dig ikke tilbage med forslag, når du ser forbedringsmuligheder
  • Er mødestabil
  • Tager ansvar for dine opgaver
  • Bidrager til vores faglige og sociale fællesskab

Det er en forudsætning, at du ved opstart 1. september 2024 har kørekort til personbil (kategori B), og at du har bestået dit grundforløb (har du ikke bestået grundforløbet, så kontakt os for andre muligheder). 

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest d. 2. juli 2024. Vi afholder løbende samtaler i juli måned. Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Martin Kjølhede Stausholm på tlf. 27954251 eller sektionsleder Helle Parsberg på tlf. 2795 2250 og/eller heni@hofor.dk

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. 

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Application due
02-07-2024

Start date


Work hours


Position category


Position category


Workplace
Smedeholm 4, 2730 Herlev

Contact
Martin Kjølhede Stausholm 
Fagkoordinator
contacticon 27954251
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us