Tunnel & Teknik 1

Seniorprojektleder til Kalvebod Skybrudstunnel og Danmarks største pumpestation

Er du en erfaren projektleder, og vil du lede et af Danmarks største anlægsprojekter samt etableringen af Danmarks største skybrudspumpestation sikkert igennem udførelse og til idriftsætning? Og vil du bidrage til HOFORs vigtige arbejde med at skabe infrastrukturen for fremtidens skybrudstilpasning?

HOFOR investerer i de kommende år massivt i løsninger, der skal sikre god håndtering af regn og spildevand. Vi anlægger blandt andet store skybrudstunneler og forsinkelsesbassiner samt anlæg, der kan støtte lokal afledning af regnvand. Målet er at minimere risikoen for oversvømmelser og udledning af urenset spildevand.

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er den første af de tre store skybrudstunneler under anlæg. Alle tre skakte er etableret, og tunnelstrækning fra Vodroffsvej på Frederiksberg til Halmtorvet, og videre til Kalvebod Brygge er nu boret. Der mangler betonarbejder i skakte, og opbygningen af Danmarks største, og mest komplicerede skybrudspumpestation ved Kalvebod Brygge med en kapacitet på 20m3/sek. Dertilhørende al apteringen af M&E. Det samlede projekt forventes at beløbe sig til ca. 630 mio. kr. Tunnelen er 1,3 km lang og har et volumen på ca. 10.000 m3. Projektet forventes at stå færdig i sommeren 2027.

Tunnelen vil sikre en del af Vesterbro og det vestlige Frederiksberg mod oversvømmelser og vil samtidig bidrage til endnu bedre mulighed for havnebadning i Københavns Havn.

Central rolle i HOFORs 3. største anlægsprojekt

Som seniorprojektleder vil du med reference til projektchefen sikre, at HOFORs 3. største anlægsprojekt fortsat ledes sikkert igennem udførelsesfasen og til idriftsætning, og være medansvarlig for projektets overordnede udvikling i forhold til tid, økonomi, kvalitet og risikostyring. Du vil have den daglige ledelse og håndtering af projektets mange interne ressourcer og eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. entreprenører, med-bygherre fra Frederiksberg Forsyning, og rådgivere.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Støtte op om den daglige ledelsesopgave sammen med byggeleder for at sikre projektets positive udvikling.
  • Coache og sparre med projektets interne og eksterne medarbejdere om den daglige ledelse af projektet - lige fra økonomi- og kontraktstyring til motivation og konflikthåndtering.
  • Sikre økonomistyringen, og opfølgninger herpå.
  • Lede og facilitere styregruppen.
  • Understøtte og facilitere samarbejdsprocessen mellem bygherreorganisation, rådgivere, leverandører og entreprenører f.eks. i forbindelse med opbygning af en god arbejdsmiljøkultur på tværs af projektet.

Seniorprojektleder med overblik og lederevner

Som vores nye seniorprojektleder forventer vi, at du har 5-10 års erfaring med ledelse af anlægsprojekter, især i udførselsfasen, og at du har erfaring med at være ansvarlig for større infrastrukturprojekter. Du er vant til komplekse projektorganisationer og kan håndtere de mange, til tider forskellige, interesser.

Grundet projektets størrelse og strategiske betydning kan du forvente at samarbejde med aktive styregrupper og projektejere. Derfor er det vigtigt for os, at du som seniorprojektleder kan skabe følgeskab og forstår at lede interessenter på en opbyggende og konstruktiv måde.

Vi søger dig som:

  • Har en byggefaglig uddannelse som f.eks. ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Alternativt har du tilsvarende relevant erfaring.
  • Har stor viden om projektledelse såvel teoretisk som i praksis, samt viden om byggeriets retsforhold, så du kan sparre med byggeledelsen om de overordnede aftaleforhold.
  • Har erfaring med at sikre et godt arbejdsmiljø, samt styring, planlægning og rapportering af den overordnede økonomi, tid og kvalitet.
  • Relevant projektlederuddannelse (IPMA-certificering) er at foretrække.
  • Erfaring med konflikthåndtering i komplekse samarbejder, hvor kontraktsproget er dansk.

Som person kendetegnes du ved:

  • Du har et stort overblik og tænker helhedsorienteret, og du formår at omsætte stor kompleksitet til konkrete risici og handlingsmuligheder.
  • Du evner at lede opad mod projektchef og styregruppe, ligesom du, med dit personlige lederskab, er en dygtig og professionel sparringpartner for byggeledelsen og specialister.
  • Du er team-orienteret med et stort generelt menneskekendskab, og du trives med daglig kontakt til mange kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du er konstruktiv i din tilgang til at løse uoverensstemmelser og andre situationer og evner at skære igennem og vinde respekt, samtidig med at du formår at være professionel og samarbejdsorienteret ift. de mange interessenter.
  • Du lader dig ikke slå ud af ændringer eller modstand, men arbejder konstruktivt på en løsning sammen med projektteamet.
  • Du prioriterer at fremme et positivt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk, og arbejder aktivt med at forbedre og udvikle dette.

En del af et stort hold

Organisatorisk arbejder vi i en matrixorganisation, hvor projektcheferne og seniorprojektledere har fokus på porteføljerne og projekterne, mens linjeledelsen har fokus på gode medarbejdere med de rette færdigheder. Dette giver et professionelt ledelsesfokus på begge dele. Det er vigtigt for os, at vi arbejder aktivt med at skabe følgeskab og høj arbejdsglæde. Vi et arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde, så der er plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.  

Som seniorprojektleder, vil du fagligt referere til projektchef, Martin Christensen og linjemæssigt til teamleder i Tunnel &Teknik, Sara Melhedegård Mørch.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel

Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 19. juli 2024. Har du spørgsmål til rollen og projektets organisering er du velkomment til at kontakte projektchef, Martin Christensen på mobil 3445 8012. Hvis du har spørgsmål til HOFOR generelt og sektionen kan du kontakte teamleder, Sara Melhedegård Mørch på mobil 3445 8090.

Vi vurderer ansøgninger, og indkalder til samtaler løbende. Processen vil bestå af 1. og 2. samtale, og vi forventer at afholde disse i løbet af uge 30-32. Vi er optagede af at ansætte den helt rigtige nye kollega, og tilpasser naturligvis processen i forhold til afholdelse af ferie.

Er jobbet ikke det rette match for dig?

Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger  her - måske vi har det rette job til dig.

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. 

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Application due
19-07-2024

Start date


Work hours


Position category


Position category
Projekt- og byggeledelse

Workplace
Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Contact
Sara Mørch 
Teamleder
contacticon 34458090
contacticon 34458090
Martin Christensen 
Projektchef
contacticon +4534458012
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us