Region Hovedstaden søger
Statsaut. fodterapeut søges til endokrinologisk ambulatorium på Hvidovre Hospital

Brænder du for at forebygge og behandle fodkomplikationer hos patienter med diabetes, og trives du i en hverdag med høj aktivitet, og hvor akutte opgaver også er en del af hverdagen? Så kan det være, at du er vores nye kollega.

Vi søger en fodterapeut til 15 timer om uge fra den 1. september 2024 eller før. Arbejdstiden er på mandage og tirsdage.

Endokrinologisk ambulatorium er en del af ”Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskifte sygdomme”.

Om jobbet

Arbejdet som vores fodterapeut består primært af selvstændige konsultationer med opgaver inden for profylakse, aflastningsterapi på vores værksted samt sårbehandling.

Du vil få mulighed for at udvikle dit fag og din faglige viden indenfor diabetesbehandling med afvekslende arbejdsopgaver på højt fagligt niveau.

Der er to fodterapeuter tilknyttet endokrinologisk ambulatorium. Derudover er der en fodterapeut i ortopæd-kirurgisk regi, som vi samarbejder og sparre med.

Kvalifikationer

Du skal være statsautoriseret fodterapeut og gerne med erfaring men det er ikke et krav. Du skal kunne arbejde selvstændig, struktureret og være opsøgende med at tilegne dig faglig viden.

Du skal være indstillet på et højt arbejdstempo i et spændende og tværfagligt inspirerende miljø, hvor vi er meget ambitiøse om at yde den bedste behandling til personer med diabetes. Du skal derfor have lyst til at bidrage til udvikling og nytænkning, som en naturlig del af dit arbejdsliv.

Løn - og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold: Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. 

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Heidi Schrøder 2022 4383 /hsch0197@regionh.dk eller fodterapeut Tina Gylling 3862 2235.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 2. juli 2024 kl. 12.00.

Samtaler afholdes løbende.


Fakta

Jobtype
Fodterapeut
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
15 timer
Jobnummer
256842
Ansøgningsfrist
02-07-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Heidi Schrøder 
klinisk afd. spl
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.