Region Hovedstaden søger
Introduktionsstilling i Lungemedicinsk sektion

En stilling som reservelæge i Lungemedicinsk Sektion, Afdelingen for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme, Hvidovre Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Stillingen er af 12 måneders varighed og tæller som introduktionsuddannelse i intern medicin, lungemedicin. Stillingen indgår i mellemvagt eller forvagt afhængigt af kvalifikationer.

Afdelingen består på Hvidovre matriklen af 2 specialesektioner: Lungemedicinsk og Endokrinologisk sektion.

Lungemedicinsk sektion har et sengeafsnit med 28 senge, heraf 2 semi-intensive pladser samt pladser til non-invasiv ventilation. Sektionen har stor ambulant aktivitet med ambulatorium, daghospital, rehabilitering, telemedicinsk enhed og forskningsenhed.

Lungemedicinsk sektion har et godt ry hos uddannelseslæger med god plads til at konferere sine patientforløb, inddragende og respektfuld kommunikation og et rart sted at møde på arbejde.

Afdelingen for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme på Hvidovre matriklen har en vagtstruktur med et 8-skiftet forvagtslag bestående af basislæger fra begge sektioner samt geriatrisk afdeling, to 8-skiftede mellemvagtslag bestående af reservelæger fra lungemedicinsk og endokrinologisk sektion, et mellemvagtslag fra kardiologisk afdeling og et mellemvagtslag fra geriatrisk afdeling. Der er derudover en lungemedicinsk beredskabsvagt, endokrinologisk beredskabsvagt, geriatrisk bagvagt, kardiologisk bagvagt og en AMA-bagvagt, hvor sidstnævnte er i en døgndækkende tilstedeværelsesvagt.

Lungemedicinsk sektion er forskningsaktiv og der vil være mulighed for at indgå i forskningsprojekter, blandt andet inden for sektionens fokusområde som er obstruktive lungesygdomme (KOL, astma). Reservelæger med interesse for lungemedicin, eller som påtænker at søge hoveduddannelse i lungemedicin, vil have gode muligheder for at komme i gang med et forskningsprojekt under ansættelsen.

Der er ligeledes muligheder for at lære invasive teknikker som drænage af pneumothorax, pleuravæske og empyem, samt mulighed for at få formaliseret oplæring i anvendelsen af ultralyd til akut diagnostik og drænanlæggelse.

Løn og ansættelsesforhold:

Sker efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger:

Er du velkommen til at kontakte konstitueret ledende overlæge Vibeke Gottlieb på mail: vibeke.gottlieb@regionh.dk

Ansøgning:

Fremsendes online via linket, med CV samt dokumentation for tidligere ansættelse.

Ansøgningsfristen er 20 juli 2024
 


Fakta

Jobtype
Reservelæge - intro
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
256979
Ansøgningsfrist
20-07-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Vibeke Gottlieb 
Overlæge
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.