Region Hovedstaden søger
Sygeplejerske til attraktiv afdeling på Nordsjællands Hospital - Frederikssund

Er du sygeplejersken, der vil den medicinske sygepleje, og som samtidig har et ønske om at være med til at udvikle et afsnit, hvor uddannelse er centralt?

Er du også klar på en hverdag hvor du udfordres, lærer og lærer fra dig? Så har vi brug for dig, da en af vores kollegaer har søgt andre udfordringer.

Hvem er vi? Afdeling for Multisygdom, Uddannelseshospitalet er et unikt afsnit på Nordsjællands Hospital – Beliggende på den smukke Frederikssund matrikel. Her kombinerer vi medicinsk sygepleje af høj kvalitet med uddannelsestænkning. Det betyder, at vi hver dag uddanner hinanden og de studerende til mere målrettet at integrere teori og praksis, samtidig med at vi arbejder målrettet med at udvikle patientforløb for skrøbelige og multisyge patienter.

Vi er ret populære og derfor udvides afdelingen til foråret – Vi får ikke kun flere patienter, men også mere plads og rum under vingerne, til vores multisyge patienter, kollegaer, elever og studerende. For, der er et stigende behov i samfundet for en afdeling som vores. Og vi vil rigtig gerne være gode til netop at hjælpe de patienter, der har mange udfordringer og behov – og som ofte også har et behov for forskellige palliative indsatser. Vi er stolte af vores høje patienttilfredshed og den høje tilfredshed fra studerende, der tager en del af uddannelsen hos os. Måske du vil være en del af udviklingen?

Vi har også egne senge i den fællesakutmodtagelse på Hillerød, hvor vi modtager vores multisyge patienter fra. Samtidig er hospitalets tværsektorielle udekørende og udskrivende team en del af afdelingen – netop for at skabe en samlet indsats på tværs af sektorer til gavn for patienterne.
Vi gør os umage og dygtiggøre os, samtidig med vi hver dag udskriver og modtager nye patienter.
Vores patienter har mange forskellige problemstillinger. Nogle gange skal vi kunne sætte alle sejl til, for at få patienten på benene igen, andre gange er patienterne her blot nogle dage til væske- eller antibiotisk behandling. Men vi har altid patientens ønsker for pleje, behandling og fremtid i centrum. Vores patienter bliver tilbudt Samtale i Tide, for at afdække disse ønsker og tanker om fremtiden. Hver eneste patient har forskellige og ofte flere problemstillinger, som kan være komplekse – hvor skal vi starte og hvor skal vi slutte – og hvad er egentlig det bedste. Det lykkes vi med, navnlig på grund af et godt tværfagligt samarbejde. Men også fordi vi åbent arbejder med, at der ikke er nogen, der ved eller kan det hele – Vi lykkes kun fordi vi hjælper hinanden.


Vil du vide mere – Så se endelig vores hjemmeside og vores video, hvor du kan møde kommende kollegaer.

Hvem søger vi? Vi søger sygeplejersker, der har en passion for kompleks medicinsk sygepleje og som samtidig sætter en ære i grundlæggende sygepleje. Hvis du også ser perspektiver i at arbejde proaktivt med uddannelse, tværfaglighed og tværsektorielle forløb, så er du den rette!

Vi ønsker, at du ser det som en naturlig del af din sygepleje at lære fra dig og reflektere over din egen praksis. Erfaring indenfor medicinsk sygepleje er en fordel, men specialeerfaring er ikke et krav. Vores erfaringsniveau spænder bredt, og vi vægter et godt arbejds- og studiemiljø højt.

Hos os får du:
Vi tilbyder et job med en unik mulighed for at sætte dit præg på fremtidens tanker om sygepleje til patienter med multisygdom. Vi tilbyder dig også at blive en del af et fællesskab hvor trivsel, humor og udvikling vægtes højt.

Vi tilbyder også:

  • En arbejdsplads hvor der sættes pris på faglige forskelligheder og rummelighed
  • En stilling hvor du både arbejder med meget korte og lidt længere patientforløb, og er med til at skabe sammenhæng og forståelse på tværs af hospitalets matrikler
  • Sparring og udvikling af dine medicinske og pædagogiske kompetencer
  • Mange dygtige og engagerede kollegaer
  • Høj trivsel, højt humør og højt til loftet, hvor der er plads til udvikling og nytænkning
  • Mulighed for at blive udfordret og kompetenceudviklet
  • Introduktion tilpasset din erfaring, hvor vi også tilbyder et særligt tilrettelagt introduktionskursus relateret til multisygdom
  • Mulighed for vagter i vores andre funktioner, hvis du ønsker det
  • Indflydelse på egen arbejdstid, da vi arbejder målrettet med ønskeplaner i Optima og vægter at dit privatliv og arbejdsliv skal hænge sammen
  • Målrettet kompetenceudviklingsplan afhængig af ønsker og behov efter ca. 9 mdrs. Ansættelse.

Hvad skal du gøre nu?
Er du blevet nysgerrig, og vil du gerne vide mere? Så skal du endelig ringe til oversygeplejerske, Ausra Matthiessen på telefon 48 29 27 60 eller skriv en mail til ausra.matthiesen.01@regionh.dk

Vi glæder og til at modtage din ansøgning og CV via linket

Vi har løbende kandidater til samtale.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling eller timer efter ønske. Der planlægges med primært dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver 3. uge + 2 ekstra i en normperiode, afhængig af vagtønsker.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygeplejersker, ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets område, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og takstnævn.


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Nordsjællands Hospital
Arbejdstid
37 eller efter aftale
Jobnummer
256262
Ansøgningsfrist
27-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Ausra Matthiesen 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.

 

På Nordsjællands Hospital træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi gør hinanden bedre. Vi tager altid udgangspunkt i patienternes behov – og står klar med behandling og ekspertise døgnet rundt.

Vi skal til at bygge et helt nyt hospital, som du kan blive en del af. Vil du være med?

 

Fakta

Hospitalet er den største arbejdsplads i Nordsjælland med godt 4000 ansatte

Hvert år tager vi imod 120.000 borgere i akutmodtagelse og akutklinikker

Hospitalet har 75.000 indlæggelsesforløb og 360.000 ambulante forløb hvert år

Vi leverer 12 mio. blodprøvesvar om året

Hospitalets budget er på 2,3 milliarder kroner