Sælger med teknisk flair

Om os

Wennstrom E-Mobility er en integreret del af Wennstrom Solutions & Services i Danmark, som i 20 år har supporteret det professionelle brændstofmarked, serviceret vaskehaller samt leveret elektrisk service til vores mange loyale kunder. Vi er førende inden for etablering af elektrisk infrastruktur til DC-ladeløsninger, primært rettet mod tung transport og lynladning af personbiler. Vi tilbyder skræddersyede og innovative løsninger, som imødekommer branchens udfordringer i tæt samarbejde med vores voksende kundebase.
 

Jobbeskrivelse

Vi søger en dynamisk og teknisk velfunderet sælger, der kan kombinere teknisk viden med stærke salgsevner. Du vil spille en central rolle i at styrke vores markedsposition og udvide vores kundebase gennem teknisk rådgivning og salg af vores ydelser. Sammen med din leder vil du udarbejde en plan for at opnå succes i dit job.

Ansvarsområder: 

  • Identificere og opsøge nye forretningsmuligheder og potentielle kunder
  • Rådgive kunder om tekniske løsninger og produkter, der opfylder deres behov
  • Udarbejde og præsentere tilbud samt forhandle kontrakter
  • Opfølgning og vedligeholdelse af eksisterende kunderelationer
  • Deltage i messer, konferencer og andre salgsfremmende aktiviteter
  • Samarbejde med kunder og interne teams for at sikre høj kundetilfredshed og løbende optimering af kundeoplevelsen
  • Arbejde med vores CRM-system, Salesforce, i hjertet af vores forretning

 

Kvalifikationer

  • Erfaring med teknisk salg, helst inden for E-mobility (dog ikke et krav)
  • God teknisk viden og evne til at forstå komplekse produkter og løsninger
  • Evne til at holde hovedet koldt i en hverdag med mange varierende opgaver
  • Højt drive og stor lyst til at lære om E-mobility
  • Fremragende kommunikations- og forhandlingsevner
  • Stærkt kommercielt mindset
  • Passioneret for salg og for at skabe værdi for dine kunder
  • Evne til at arbejde selvstændigt såvel som i et team
  • Flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

 

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst
  • Konkurrencedygtig løn svarende til kvalifikationer, pension og sundhedssikring
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et positivt og engageret arbejdsmiljø
  • En travl og sjov hverdag

 

Ansøgning

Du er velkommen til at kontakte Salgschef Benjamin Knudsen på 2913 1131 eller benjamin.knudsen@wennstrom.com for at høre mere om stillingen (dog ude af landet i juli). Enhver henvendelse vil blive behandlet fortroligt. Sidste frist for ansøgning er den 20. august

Ser du denne stilling som et naturligt næste skridt i din karriere? Så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!





Arbejdssted:
Naverland 14, 2600 Glostrup

Kontaktpersoner: