Togleder til fjernbanen

Driftscenter Danmark (DcDK) i Trafiktårn Øst, er et døgnbemandet driftscenter, der overvåger og koordinerer fjerntrafikken i Danmark.

Driftscentrets primære opgave er at foretage de nødvendige overordnede disponeringer, så togtrafikken på fjernbanen kan gennemføres bedst muligt i de tilfælde, hvor uforudsete hændelser indtræffer, og køreplanen dermed ikke kan overholdes. Samtidig er vi en afdeling, hvor ingen dage er ens, og mange typer af opgaver kan dukke op.

Vil du have ansvaret for den overordnede disponering af togtrafikken? 

Toglederen er ansvarlig for at disponere trafikken på Fjernbanen. Du træffer beslutninger med henblik på genopretning af trafikken ved uregelmæssigheder, samt her og nu ledelse for den daglige trafikafvikling.

Som togleder er du samtidig jernbanevirksomhedernes indgangsvinkel til Banedanmark i relation til disponering på SR strækninger. Herudover varetager du rollen som netværksleder på OR strækningerne i samarbejde med den vagthavende trafikleder i DcDK.

Du udformer toganmeldelser, som beskrevet i SR og øvrigt trafikalt instruktionsstof, både i forbindelse med her og nu korrigering, og bestillinger til de kommende dage.

​Du deltager i strategimøder, i weekenden og på hverdage mellem kl. 18 og 06, med jernbanevirksomhederne, i forbindelse med større trafikale hændelser, og i forbindelse med voldsomt vejr. Du er endvidere med til at indhente meldinger fra DMI i forhold til vejrsituationer omkring storm, skybrud samt snefald.

Du varetager kontakten med pressen i forbindelse med større trafikale hændelser i tidsrummet kl. 20-08.

I forbindelse med uheld eller faresituationer har du ansvaret for kontakt med beredskabet og underretning til havarikommissionen. 

Som togleder vil du også deltage i nogle af de administrative opgaver, som vores sektion varetager, blandt andet udsendelse af LA.

Du indgår i en fast vagtplan, hvor der planlægges med 12 timers vagter.

Trafikal baggrund og flair for disponering 

Vores nye kollega har en trafikal uddannelse inden for jernbanen, og erfaring med afvikling af trafikken fra en større Fjernstyringscentral, enten hos Fjern- eller S-banen.

Det er vigtigt, at du brænder for at disponere, korrigere og afvikle trafik. Du er forudseende og tror på egne beslutninger, og forstår at vi arbejder for helheden. Du formår at skifte mellem at arbejde selvstændigt og arbejde i mindre teams. Du formår desuden at have mange bolde i luften, og agere skarpt i akutte situationer uden at tabe overblikket. Derfor er det helt afgørende, at det motiverer dig at arbejde i et hektisk miljø. 

Det er et plus, hvis du har erfaring fra en funktion som f.eks. vagthavende eller vagthavende-afløser i Trafikstyring, men det er ikke et krav for at kunne søge stillingen.

Løn 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og HK Stat for trafikmedarbejdere. Stillingen er placeret i løngruppe 3. Basislønnen udgør årligt pt. kr. 426.286,62 og kr. 35.523,88 månedligt. Dertil kommer funktionstillæg, der pt. udgør årligt kr. 36.842,01 og kr. 3.070,17 månedligt. Hertil kommer pension. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg. 

Hvis du allerede er tjenestemand, vil du, efter en konkret vurdering, kunne bevare din tjenestemandsansættelse i lønramme 32 med titel som trafikinspektør. 

Kontakt og ansøgning 

Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte fungerende teamleder Mads Vagner Lindgaard på tlf. 29771657 eller sektionschef Lise Mathiesen på tlf. 40271746.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Der vil blive afholdt samtaler i uge 26.  

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

bane.dk/Job-og-karriere

Position type
Fuldtid

Workplace
Region Hovedstaden

Application due
23-06-2024

Share/Print
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Mads Vagner Lindgaard
Fg. Teamleder
29771657
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Lise Mathiesen
Sektionschef
40271746
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
]