Byudvikling

Forsyningspartner

Vil du være med til at gøre HOFOR til den oplagte partner, når ambitioner om grøn omstilling i byudviklingen skal indfries?

Der er godt gang i byudviklingen i hovedstadsområdet. Alle vores ejerkommuner er allerede i gang med at finde plads til flere boliger og virksomheder. Uanset om det er boliger, virksomheder eller begge dele, er der brug for vand, varme, kloak og fjernkøling i byudviklingsområderne. HOFOR arbejder for bæredygtige byer. For vores ejere og kunder skal HOFOR derfor være den oplagte partner, når ambitionerne om grøn omstilling og bæredygtighed skal indfris i byudviklingen. 

Brobygning mellem HOFOR og kommunernes dagsorden for den bæredygtige byudvikling
Som forsyningspartner bliver din opgave på den ene side at indfange den kommunale dagsorden for bæredygtige byer og grøn omstilling - og på den anden side at repræsentere HOFORs bæredygtige agenda. I arbejdet som forsyningspartner bliver det derfor afgørende, at du formår at bygge bro mellem HOFOR og kommunernes og developeres ønsker og behov.

Mere konkret vil arbejdet som forsyningspartner blandt andet rumme opgaver som:

  • afholdelse af kvartalsmøder med ejerkommuner
  • udarbejdelse af områdeplaner på strategiske niveau
  • identificering og scoping af muligheder for forretningsudvikling  
  • sikring af viden- og informationsdeling i HOFOR og til ejerkommunerne
  • identificering af nye byudviklingsprojekter
  • informering til ejerkommunerne om HOFORs samlede planer, investeringsbudgetter og takstpåvirkning

Erfaring med strategisk byudvikling og forsyning
Erfaring med strategiske byudvikling og forsyning i de tidlige faser af et byudviklingsprojekt er et godt udgangspunkt for at udfylde rollen som kommunernes og developeres foretrukne forsyningspartner. Din erfaring må du meget gerne have erhvervet i en kommune, en forsyning eller hos en udvikler, hvor du har arbejdet med de tidlige rammer for byudviklingen fx retningslinjer i kommuneplanlægningen, arkitektkonkurrencer, visioner, samt struktur- og masterplaner for byudviklingsområder.

Dine kommende kollegaer ser frem til at byde dig velkommen
Du bliver en del af en nyoprettet sektion, hvis primære opgaver er at få et godt samarbejde med vores ejerkommuner og udviklere omkring bæredygtige forsyningsløsninger i byudviklingen. Lige nu er vi 10 byudviklere med forskellige baggrunde. Fælles for os alle er, at vi har valgt sektionen og den mulighed det giver for at arbejde med bæredygtige byer med afsæt i forsyningen. Der er en uformel men ambitiøs udviklingsorienteret kultur i sektionen, der understøttes af sektionsleder og projektchef.

Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder og du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder? Vi afholder samtaler løbende – så send gerne en ansøgning hurtigst muligt eller senest d. 19. juni 2024. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jakob Hjortskov Jensen, 27954211, Jahj@HOFOR.dk. Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

I HOFOR går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en fordel. Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Derfor bedes du undlade at vedhæfte et billede.

 

 

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. 

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Application due
19-06-2024

Start date


Work hours


Position category


Position category
Projekt- og byggeledelse

Workplace
Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Contact
Jakob Hjortskov Jensen 
Sektionsleder
contacticon 2795 4211
contacticon 2795 4211
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us