Logo

Dygtig socialrådgiver/socialrådgiverstuderende til Job- og Virksomhedsservice

Hos Jobcenter Assens søger vi en uddannet socialrådgiver eller en socialrådgiverstuderende.

Vi søger en ny kollega, der kan hjælpe vores borgere med råd og vejledning i forhold til deres muligheder for at søge om seniorpension, vejledning om økonomiske konsekvenser, indhente lægelige oplysninger samt hjælpe borgerne med selve ansøgningerne til seniorpension.

Stillingen er på 15 timer om ugen og med ansættelse hurtigst muligt.

Om jobbet 

Borgere kan søge om seniorpension, hvis de har seks år eller mindre til folkepensionsalderen og kun kan arbejde maksimalt 15 timer om ugen i forhold til deres hidtidige erhverv.

Du skal stå til rådighed med råd og vejledning om seniorpensionsordningen og indkalde de borgere, som er i målgruppen for evt. seniorpension og som ønsker at søge.

Du skal bl.a. indhente dokumentation for nedsat arbejdsevne hos lægen, og det er også dig, som samler materialet og sender ansøgningen videre til behandling og afgørelse i seniorpension.

Vi tilbyder:

  • et spændende og meget fleksibelt job og en hverdag præget af stor selvstændighed i tilrettelæggelse og løsning af opgaverne
  • løbende opfølgning og sparring på dine opgaver
  • mulighed for at arbejde både hjemmefra eller i Jobcentret på Rådhuset i Assens

Hvem er du 

Det er afgørende, at du enten er uddannet socialrådgiver eller er i gang med socialrådgiveruddannelsen.

Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med seniorpensioner.

Du har gode it-kompetencer og arbejder struktureret med dine opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomster og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere 

Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Barkholdt på mail: anbar@assens.dk. Send en mail, og så vil du blive kontaktet hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 3. juli 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 28.

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning! 

I Assens Kommune er vi knap 3100 ansatte. Vi er en organisation med højt til loftet, en uformel omgangstone samt åbenhed og respekt mellem ledere og medarbejdere.
Vi har som mål at skabe regionens bedste arbejdsplads til gavn for borgere, brugere og ansatte. Vores vision hedder Vilje til Vækst, og det betyder blandt andet, at vi har fokus på tværfagligt samarbejde, innovation samt aktivt medborgerskab, og at vi vil gå foran og være en sund arbejdsplads.
Application due
03-07-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category
Socialrådgiver/-formidler

Workplace
Assens

Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us