Logo

Lærere til nyetableret specialpædagogisk tilbud på Peter Willemoesskolen

Hos Peter Willemoesskolen søger vi tre lærere med specialpædagogisk erfaring.

Der er tale om faste stillinger på 37 timer om ugen og med tiltrædelse 1. august 2024.

Hvem er vi

Peter Willemoesskolen er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Assens by – tæt ved vandet og en fantastisk natur. Skolen har cirka 200 elever og 30 pædagogiske medarbejdere.

Vi sætter pris på mangfoldighed og rummelighed, og vi har en andel tosprogede elever og børn i udsatte positioner.

I juni måned 2021 blev vi certificeret som UNICEF rettighedsskole – den første af sin slags i Assens Kommune.

Pr. 1. august skal vi etablere et specialpædagogisk tilbud for elever med forstyrrelser inden for autismespektret. Eleverne visiteres til tilbuddet af Assens Kommune.

Vi følger de fælles mål for folkeskolen, men med øje for at differentiere både indhold og metode, så det kommer vores elever til gavn.

Vi starter tilbuddet op med fire elever, der fordeles i en indskolingsklasse og en udskolingsklasse.

Vi har et tæt samarbejde med PPR i forhold til sparring, kompetenceudvikling og supervision, så vi kan give eleverne det bedste undervisningstilbud.

Da det er et nyetableret tilbud, vil du få rig mulighed for at få indflydelse på udviklingen af både det didaktiske og pædagogiske fundament.

Vi søger tre lærere og to pædagoger, der skal udgøre teamet i autisme-afdelingen.

Det er vigtigt for os, at eleverne oplever at kunne spejle sig i jævnaldrende børn; det kan for eksempel være på legepladsen eller i fællesområdet i udskolingen.

På samme vis er det vigtigt for os, at medarbejderne føler sig som en del af det store fællesskab i medarbejdergruppen.

På alle årgange afvikles årligt to fag- og trivselskonferencer.

I de kommende skoleår skal vi arbejde med særligt fokus på, at implementere skolens nye sprogstrategi.

I denne sætter vi særligt fokus på at styrke elevernes sprog- og læseforståelse. Vi sætter fokus på strategien via vores teamsamarbejde og fagudvalg.

Hvem er du

Vi forventer, at du:

  • er uddannet lærer med specialpædagogisk erfaring – meget gerne fra autisme-området
  • kan være tilknyttet både indskoling og udskoling, så du kan være med til at dække en bred vifte af fag
  • er dygtig til at danne positive relationer med både elever og forældre
  • er en holdspiller, der ser værdien i at arbejde tæt sammen med dine kolleger
  • er engageret og brænder for at bringe din faglighed i spil til glæde for elevernes læring og udvikling
  • har en positiv og energisk tilgang til jobbet og gerne går ”den ekstra meter” for at lykkes
  • er reflekterende og analytisk
  • er selvstændig og initiativrig

Derudover forventer vi, at du har kørekort til almindelig bil. Vi har en mini-bus, så vi kan hente eleverne, og så vi kan komme på ture ud af huset.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde dig:

  • mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af en nyetableret specialpædagogisk afdeling
  • dygtige, nysgerrige og engagerede kolleger
  • en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder
  • et målrettet fokus på at gøre vores elever så dygtige som de kan blive
  • et positivt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og lokalsamfund

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Lykkegaard Pedersen på tlf. 20 80 23 75 eller SFO-leder/viceskoleleder Christina Sørensen på tlf. 23 44 60 15

Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på vores hjemmeside: https://www.peterwillemoesskolen.dk/ eller se skolens film via dette link Film om Peter Willemoesskolen

Ansøgningsfristen er søndag den 16. juni, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 25. juni.

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv.
Application due
16-06-2024

Start date
01-08-2024

Work hours


Position category
Skolelærer

Workplace
Assens

Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us