Pædagog eller pædagogisk assistent til Spirerne i Syvhøjvænge

Ønsker du en hverdag fyldt med Stjernestunder, brænder du for at dele ud af smil og krammer til de helt små, og vil du være med til at give vores små nye børn den bedste start på institutionslivet, så kan du blive vores nye kollega i Syvhøjvænges miniafdeling.  

 

Lidt om Syvhøjvænge:

Syvhøjvænge er en institution i Vallensbæk kommune med ressourcestærke familier. Det er en veletableret institution med 110 skønne børn og 22 stabile og dygtige medarbejdere med en høj faglighed. Vi har en helt særlig mini/maxi struktur, der sikrer at brobygningen internt i huset fungerer virkelig godt, og at børnene rykker fra mini til maxi når de er klar til det udviklingsmæssigt. Miniafdelingen er basen for vores 0-3 årige børn, og her er læring, udvikling og trivsel vigtig i vores arbejde.  

Syvhøjvænge har en digital profil, hvor der er mulighed for at lege med digitalt legetøj i vores pædagogiske arbejde. Det gør vi for, at det bliver en naturlig del af børnenes lege og aktiviteter at skabe sammen og ruste dem til den digitale fremtid. Syvhøjvænge er også med i De Grønne Spirer, hvor vi vægter natur og udeliv højt. Vi elsker at komme ud i vores nærmiljø med børnene, og det gør vi gerne på cykler, både hvor børnene cykler selv eller i ladcykler. 

 

Vores pædagogik:
Vi arbejder med at implementere den styrkede læreplan, på en måde så det bliver synligt i hverdagspædagogikken og i de daglige rutiner. Vi arbejder anerkendende med at styrke børnenes selvværd og selvtillid, og derudover arbejder vi med at strukturere en hverdag, som skaber stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi prioriterer plads og tid til leg, fordybelse, udfoldelse og udvikling.
Sprogarbejdet ligger os meget på sinde, så vi sikrer at give alle børn de bedst mulige sproglige betingelser. I januar 2024 startede alle medarbejdere på 1½ års uddannelsesforløb i Sprogklar, som er grundlagt af Justin Markussen-Brown og bygger bro mellem sproglig forskning og praksis.
   

Vi kan tilbyde:
Du bliver en del af vores miniafdeling, som består af 2 stuer, hver med 15 børn og 5 voksne. De 2 stuer har et tæt samarbejde omkring børnene og de pædagogiske aktiviteter.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       

Du får:         

  • de skønneste børn i Vallensbæk 
  • medansvar i forhold til hverdagens praksis og udvikling af læringsmiljøet   
  • en arbejdsplads, hvor der er kort vej til lederen og stor tillid til medarbejderne 
  • et arbejde i en institution hvor arbejdsmiljøet vægtes højt 
  • mulighed for at tage et diplommodul indenfor de første 3 år du er ansat hos os 
  • en daginstitution, hvor kvaliteten i det pædagogiske arbejde udvikles, og vi løbende er i gang med at uddanne personalet i ICDP - Relationskompetencer 
  • du får mulighed for at prøve kræfter med Rambøll’s sprogvurderinger og dialogprofiler 
  • kollegial sparring og vidensdeling 
  • mulighed for at være en del af vores digitale skabende legemiljø. Det er ikke en forudsætning at du kan det hele fra starten, det lærer vi sammen hen ad vejen. 

 

Citat: ” Vi er en institution med et godt fællesskab, som kommer til udtryk gennem husets gode stemning. Vi er et hus med stort fokus på at hjælpe hinanden på tværs af stuerne – vi har et stort samarbejde med de andre stuer og giver/får faglig sparring af de andre kolleger. Vi holder personalearrangementer sommer og jul hvert år, som styrker vores fællesskab.” Gitte (pædagog) 
 

Vi søger en kollega, der:    

  • vil dele ud af smil og krammer 
  • er rummelig og kan inkludere forskelligheder 
  • kan organisere og sætte pædagogiske kompetencer i spil
  • kan formidle børnenes læring via AULA 
  • kan dokumentere og evaluere praksis  
  • kan reflektere over egen og andres praksis og tør at sætte sig selv på - og i spil  
  • har fagligt stærke skriftlige og kommunikative kompetencer   
  • har erfaring med brug af computer, IPads og evt. kendskab til anden digital teknologi 

 

Om at gå i Syvhøjvænge: 
Citat: ”Man har det godt i Syvhøjvænge og har mange gode venner og lege med. Vi har robotter vi kan lege med og en iPad der styrer robotten. Det syntes jeg er sjovt. Også at læse bøger. Nogle handler om katten der bliver bange for hunden. 
Jeg glæder mig altid til at komme i Syvhøjvænge og lege med mine venner og så leger vi sjove lege. De voksne laver sjove ting og lærer os rigtig meget. Vi har puderummet hvor vi bygger ting – også en forhindringsbane, og det er sjovt. 
Vi har lært om planeter og vi var på rumraketter. Det var supersjovt. Jeg tog et billede af Frede ude i rummet. Det var ikke et rigtigt billede, men et snydebillede.” Sebastian 5 år 

 

Om du er nyuddannet eller har masser af erfaring, er ikke så betydningsfuldt – vi venter på dig. 

 

Er du blevet nysgerrig? 

Vil du vide mere eller har du spørgsmål så er du velkommen til at kontakte os eller komme på rundvisning.   

Ring og aftal dit besøg med daginstitutionsleder Mette Jakobsen på telefon 51546016 eller koordinerende pædagoger, Sofie Gregersen på telefon 51546015.  

Ansøgningsfrist d. 14. juni 2024. Samtalerne afholdes løbende. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår:    

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest.    

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.  

 

I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.

Ledige stillinger:
http://www.vallensbaek.dk/job

Stillingstype:
Fuldtid

Arbejdssted:


Kontaktpersoner:
Mette Jakobsen
Leder
+4551546016
Sofie Gregersen
Konst. souschef
51546015
Stine Weinkouff Nielsen
Bestyrelsesrepræsentant
Lene Dyre Mouritzsen