Kan du løse vagtopgaver selvstændigt og på et sikkerhedsmæssigt højt niveau? Så er du måske en af vores nye vagter i Slots- og Kulturstyrelsen.  

Vi søger en rutineret og engageret vagt, som kan indgå i vores team og være med til at løse vores vagtopgaver professionelt og sikkert.  

 Kulturhistoriske ejendomme   

Du vil som vagt komme til at arbejde på nogle af statens slotte, som Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for at vedligeholde, drive og nyttiggøre. Dette omfatter blandt andet Christiansborg Slot, Kronborg Slot, Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot og Amalienborg Slot. De spændende bygninger er en vigtig del af Danmarks kulturarv og benyttes af Kongehuset, Folketinget og en række museer. De besøges årligt af flere hundredetusinder turister.   

Jobbet

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være rundering og tilsyn samt adgangskontrol og fastvagt. Der vil også være serviceopgaver samt opgaver med parkeringsvagt på Christiansborg Slot.

Du skal være indstillet på blandet dag- og nattjeneste, med en overvægt af nattevagter, samt hver anden weekend.

Du skal bære uniform i tjenesten.   

 Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring fra vagtbranchen, blandt andet rundering, adgangskontrol og overvågning
  • Er præsentabel, optræder høfligt og korrekt med autoritet 
  • Har en god situationsfornemmelse
  • Er i god fysisk form og kan arbejde stående og gående i mange timer
  • Taler dansk og behersker engelsk på rimeligt niveau
  • Er fleksibel og god til at samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • Har kørekort til personbil

Det er et krav, at du har gennemført AMU grundkursus for vagtfunktionærer. 

Løn og ansættelsesvilkår   

Der er tale om en fastansættelse på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund om vagtfunktionærer mv. i staten. Lønniveauet vil ligge mellem 311.000 kr. og 349.000 kr. årligt inkl. pension afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Hertil kan påregnes diverse ulempe- og weekendtillæg.

Vi forventer tiltrædelse pr. 1. september 2024 eller før hvis muligt.   

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen. 

Yderligere oplysninger   

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte vagtleder Martin Holmslykke på tlf. 33 92 62 68.

På www.slks.dk kan du læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen.   

Ansøgning og kontakt   

Send din ansøgning online via vores elektroniske ansøgningssystem på www.slks.dk/job senest 7. juli 2024. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte CV, ansøgning og AMU-kursusbevis. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvitteringsmail, som betyder, at vi har modtaget din ansøgning.   

Vi forventer at afholde samtaler i uge 28.  

 Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Ansøgningsfrist
07-07-2024

Kontakt os

Martin Holmslykke 
Vagtleder
33 92 62 68
 
 
 

Følg oss



Arbejdssted
København