Regnskabsmedarbejder til økonomi- og journaliseringsopgaver søges til vores Økonomiafdeling

Patent- og Varemærkestyrelsen har en åben stilling i vores Økonomiafdeling. Vi søger en ny kollega på regnskabsområdet, der kan sikre en stabil drift og har lyst til at arbejde med regnskabs- og journaliseringsopgaver.

Om jobbet

Vi søger lige nu en solid og driftssikker medarbejder inden for regnskabsområdet, som hurtigst muligt kan tiltræde og tage selvstændigt ansvar for opgaveløsningen.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte følgende:

  • Registrering af indbetalinger fra styrelsens kunder
  • Afstemninger
  • Lettere regnskabsopgaver
  • Journalisering af indkomne rettighedsansøgninger i styrelsens sagssystemer
  • Fremsøgning af sager

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer. På sigt vil du have mulighed for at udvide din opgaveportefølje efter interesser og kompetencer.   

Om dig

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet gerne kombineret med erfaring inden for regnskab og/eller sagsbehandling, samt at du har kendskab til Navision.

Vi anvender de fælles statslige systemer (fx Navision Stat, IndFak og RejsUd) og følger de statslige bevillings- og regnskabsregler. Erfaring med disse systemer og kendskab til reglerne er en fordel men ikke et krav.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har regnskabsmæssig forståelse (du kender til debet og kredit) og har god talforståelse
  • Er glad for at have orden i sagerne og motiveres af at nå til bunds i fakturaerne
  • Trives med opgaver, der til tider er rutinepræget
  • Er grundig og arbejder systematisk
  • Føler og tager ansvar for opgaver
  • Er serviceorienteret, imødekommende og gerne vil hjælpe dine kollegaer – også når der er travlt.
  • Er fortrolig med Microsoft Office-pakken 

Om os

Patent- og Varemærkestyrelsen er en dynamisk, moderne og markedsorienteret del af Erhvervsministeriet. Det er styrelsens mission at hjælpe virksomheder med at gøre idéer til aktiver. Vores kerneopgave består i at behandle ansøgninger om patenter, brugsmodeller, varemærker og designs, og vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser. Fælles for alle vores medarbejdere er, at de yder en kvalificeret og professionel service i en forretnings- og kundeorienteret organisation.

Økonomienheden består af 12 engagerede medarbejdere, og du bliver en del af en enhed med dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor vi har en fin balance mellem humor, personligt engagement og høj faglighed. Vi arbejder i et moderne hus med åbne kontorer, stemningen er præget af en uformel omgangstone, vi værner om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. I Patent- og Varemærkestyrelsen har vi bl.a. en personaleforening, som står for forskellige sociale arrangementer, en massageordning, træningsfaciliteter, en lækker kantine samt mulighed for fleksible arbejdsfællesskaber i form af hjemmearbejde – omfanget heraf er afhængigt af arbejdsopgaverne.

Vi er lokaliseret i henholdsvis Taastrup og Ikast – dit arbejdssted bliver i Taastrup.

Stillingen er på fuld tid med betalt frokostpause og fleksibel arbejdstid.

Information og ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så søg stillingen via knappen "søg stilling" til højre eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job senest 2. juli 2024 kl. 12.00. Læg venligst CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning. Vi tager kun ansøgere i betragtning, der søger via vores rekrutteringssystem.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Du ansættes efter gældende overenskomst mellem HK Stat. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 4. juli og 2. samtaler den 9. juli, og der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Jill Ahrensberg på tlf. 43508222 eller e-mail jia@dkpto.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.   

Vi arbejder for det innovative Danmark

Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres idéer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, brugsmodeller, designs og varemærker. Vi er godt 200 medarbejdere og en del af Erhvervsministeriet.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Læs mere om Patent- og Varemærkestyrelsen på www.dkpto.dk.

Application due
02-07-2024

Start date


Work hours


Workplace
Taastrup

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Zenia Lotus Hansen
91 33 70 61
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Jill Ahrensberg
43508222
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
Follow us