Company logo image

Overlæge, Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Overlægestillingen ved Urinvejskirurgisk Afdeling OUH ønskes besat 01.09.24 eller snarest derefter. 
Stillingen ønskes primært besat med overlægekvalificeret speciallæge i urologi med erfaring og interesse indenfor blærecancerbehandling/ - kirurgi. Såfremt speciallægen har relevante kompetencer skal vedkommende indgå i afdelingens blærecancerteam.

Om stillingen 
Den ledige stilling er en overlæge/afdelingslæge stilling. Primært ønskes speciallæge med erfaring indenfor blærecancerbehandling og gerne blærecancerkirurgi. Kendskab til og evt erfaring i laparoskopisk kirurgi og robotteknologi vil være en fordel. 
Blærecancerteamet består af 3 overlæger, og teamet er certificeret og proktor i robotkirurgi. 
Der skal påregnes noget ambulant aktivitet, selvom afdelingen aktuelt arbejder med omlægning af amb fremmøder til virtuelle konsultationer, hvor dette er muligt.
Ansøger skal gerne have bred urologisk erfaring, og der forventes aktiv deltagelse i administrative opgaver samt undervisning og uddannelse af yngre læger.
Processen frem mod Nyt OUH er i fuld gang, og en interesse for forandringsprocesser, opgaver og udvikling, som foregår både i afdelingen, specialet og hele hospitalet fremover, er en forudsætning.
Arbejdet består overvejende af dagtid men speciallægen skal indgå i bagvagten i et 13 skiftet rul.
Vagtstrukturen i afdelingen ændres fra 1.9.24, hvor speciallægerne (afdelingslæger og overlæger) indgår i fælles bagvagtsfunktion med tilkaldevagt fra bolig. Foreløbigt planlægges med et 13 skiftet rul, hvor man under vagten dækker alle afdelingens funktionsområder.
Hovedarbejdsstedet er på afdelingen i Odense, men udefunktion på afdelingen i Svendborg kan blive aktuelt på dagsbasis efter aftale. 

Om afdelingen
På Urinvejskirurgisk Afdeling L OUH er vi ca 200 ansatte heraf 45 læger fordelt med 35 faste læger i Odense og 10 læger i Svendborg. Udover den faste tilknytning til Odense eller Svendborg er der i mindre omfang udveksling for nogle læger mellem de to matrikler ift specialopgaver og kompetencer. 
Lægefordelingen i Odense er 15 overlæger, 6 afdelingslæger, 5 læger i Hoveduddannelse og 8-9 læger på introduktionsniveau. I Svendborg er der 4 speciallæger og 6 uddannelseslæger.
Der arbejdes i faglige teams: blærecancer -, nyrecancer- og prostatacancerteam samt sten, LUTS, børn og andrologi.
Urinvejskirurgisk Afdeling varetager den samlede urologiske funktion på Fyn på matriklerne i Odense og i Svendborg. Afdelingen i Odense er regionens højt specialiserede urologiske afdeling, hvor afdelingen i Svendborg opfylder kravene til en funktionsbærende enhed.
Afdelingen i Svendborg varetager overvejende basisurologi i dagkirurgisk setup, dog med mulighed for indlæggelse på kirurgisk afdeling efter Freyers prostatektomi, som varetages på robot. 
Afdelingen i Svendborg har en bred pallette af behandlingstilbud til patienter med vandladningsproblemer af forskellig art eks TUMT og Rezum ved forstørret prostata, PTNS og Botox ved irritative blærelidelser ligesom den sexologisk klinik er lokaliseret på afdelingen i Svendborg. 
I Svendborg er et bækkenbunds- og senfølgecenter under etablering i samarbejde med Gynækologi og Abdominalkirurgi.
Afdelingen i Odense modtager al den akutte urologi fra optageområdet (Fyn) og varetager udover basisurologi fra nærområdet og de urologiske regionsfunktioner: prostatacancerkirurgi, nyrekirurgi, avanceret stenkirurgi, herunder PNL og RIRS samt børneurologi. 
Indenfor den højt specialiserede behandling varetager afdelingen kirurgisk behandling af blærecancer, øvre uroteltumorer, binyretumorer, rekonstruktioner på øvre urinveje, vesicovaginale fistler og nyrecancerkirurgi med tumortrombe i vena renalis. Herudover tilbydes Sakral Nerve Modulation, og i samarbejde med radiologisk afdeling tilbydes embolisering af prostata og Cryoterapi af små nyretumorer.
Urologisk afdeling i Odense har 20 senge i eget sengeafsnit samt adgang til seng i pædiatrisk afdeling og mulighed for intensiv indlæggelse ved behov. Samlet råder afdelingen over 31  operationslejer ugentligt heraf 22 lejer i Odense (13 almindelige lejer og 9 robotlejer) og  9 lejer i Svendborg (8 almindelige lejer og 1 robotleje).
Der er stor ambulant aktivitet på begge matrikler både for læger og sygeplejersker.
Afdelingen har egen forskningsenhed med professor, post doc, phd studerende, forskningsårs-  og elite specialestuderende. Til forskningsenheden er ud over afdelingens egen professor tilknyttet professor fra Institut for Molekylær Medicin, SDU og professor i Klinisk Eksperimentel Kirurgi lige som afdelingen har to adjungerede professorer: en fra North Carolina, USA og en fra Tjekkiet.
Urinvejskirurgisk Afdeling L indgår i flere multidisciplinære teams og samarbejdsrelationer på tværs af OUH og SDU både i forhold til det kliniske arbejde og forskning. 
Der er et tæt samarbejde med øvrige urologiske afdelinger i regionen både ift MDT konferencer, programledelsesmøder, specialeråd og fælles undervisning.


Arbejdssted 
Odense Universitetshospital, Urinvejskirurgisk Afdeling L 
Sdr. Boulevard 29 
5000 Odense C   

For nærmere oplysninger 
Kontakt cheflæge Ulla Geertsen på tlf. 2273 3625 eller professor Lars Lund  på tlf 52408982  

Ansøgningen forventes at indeholde information om
•    ansøgers kliniske kvalifikationer ift stillingsopslaget
•    Særlige kompetenceområder - de såkaldte "7 kompetenceområder" specificeret 
•    at ansøgningen er bilagt dokumentation for autorisation og speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse
 

Ansøgningsfrist
Søndag den 10.07.24
Ansøgningen sendes elektronisk via HR Manager.

Ansættelsessamtale
Aftales ift sommerferieafvikling

Løn- og ansættelselsforhold 
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønningsnævn og Foreningen af Speciallæger og er omfattet af Ny Løn. 
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig kan du læse her http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311
 





Department
Urinvejskirurgisk Afdeling L Odense
Position category
Overlæge
Work hours
37
Workplace
Odense
Contact
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Reference
229336
Application due
10-07-2024



Follow us
Share/Print