To stillinger som autoriserede bobestyrere ved Retten i Helsingør

Retten i Helsingør søger to advokater til opgaven som autoriseret bobestyrer

Retten i Helsingør søger to autoriserede bobestyrere til besættelse snarest muligt. Stillingen som bobestyrer er personlig og kan ikke overdrages. Stillingerne kan kun søges af advokater, som udøver advokatvirksomhed. Autorisationen medfører pligt til at behandle dødsboer, som skifteretten i medfør af dødsboskifteloven udleverer til behandling ved bobestyrer. 

Justitsministeriet har i cirkulæreskrivelse nr. 9419 af 30. juni 2020 om antagelse af autoriserede bobestyrere orienteret om kriterierne for antagelse. Der fremgår heraf, at der lægges afgørende vægt på ansøgerens kvalifikationer. Der lægges i den forbindelse vægt på, om ansøgeren har erfaring med skiftebehandling, herunder i særlig grad om ansøgeren har erfaring med behandling af dødsboer, om ansøgeren har gennemgået eller agter at gennemgå et efteruddannelseskursus i dødsbobehandling, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit hidtidige virke som advokat. Der kan også lægges vægt på, om ansøgeren har møderet for landsretten. Endvidere kan hensynet til den geografiske spredning af bobestyrere i retskredsen tillægges betydning ved antagelsen.

Nærmere oplysninger om opgaven som autoriseret bobestyrer kan fås ved henvendelse til funktionschef for foged- og skifteretten retsassessor Christina Munk Fog på telefon 49 29 59 00.

Autorisation meddeles for en periode på 10 år. En meddelt autorisation kan forlænges efter ansøgning for en ny 10-årig periode uden genopslag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning herom skal indgives til byretspræsidenten tidligst 1 år og 2 måneder og senest 1 år inden udløbet af den meddelte autorisation.

Ansøgning bedes bilagt advokatbeskikkelse og andre relevante bilag, herunder et foto af ansøgeren og oplysninger om relevant erfaring.

Når ansøgningsfristen er udløbet, indhenter retspræsidenten ved Retten i Helsingør samtykke fra de indstillede ansøgere til at indhente oplysninger fra Advokatrådet, Civilstyrelsen og Kriminalregisteret om ansøgeren. 

Herefter sender retspræsidenten ved Retten i Helsingør ansøgningerne med sin indstilling og bilag til præsidenten fra Østre Landsret, der videresender ansøgningerne med sin indstilling til Civilstyrelsen.

Civilstyrelsen foretager partshøring af ansøgerne over indstillingerne, inden Civilstyrelsen træffer afgørelse i sagen.

Ansøgninger skal stiles til Civilstyrelsen og skal sendes til Retten i Helsingør via vores rekrutteringssystem på hjemmesiden www.domstol.dk/helsingoer. Du bliver guidet gennem processen, når du trykker på knappen "Søg stillingen" nederst på siden.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 5. juli 2024.

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

Application due
05-07-2024

Start date


Position category


Workplace


LinkedIn
Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon