Company logo image

Pædagog til Retspsykiatrisk Rehabiliteringsafsnit P5 i Middelfart

Retspsykiatrisk Rehabiliteringsafsnit P5 søger en pædagog til fast stilling på 37 timer/uge i blandede vagter pr. 1. september 2024 eller snarest muligt.

Der er aktuelt 12 timers vagtlængde med weekendvagt hver 3. weekend.

Afsnit P5 er åbent rehabiliteringsafsnit for patienter med retslige foranstaltninger og i længerevarende forløb. Afsnittet er som udgangspunkt et åbent afsnit, men er indrettet med et integreret åben/lukket funktion, der giver mulighed for etablering af lukket funktion ved behov. Afsnittet har enestuer til alle patienter, der er indrettet som en lille lejlighed med stue, soverum og toilet/bad. Der er fælles opholdsarealer både ude og inde.

Personalet er tværfagligt sammensat og består af sekretær, læge, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, pædagoger, social-og sundhedsassistenter, peer-medarbejder samt sygeplejersker i et tæt og engageret samarbejde. Vi arbejder i kontaktpersonsteams og hvert team varetager al pleje og behandling af typisk 3-4 patienter. Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang hvor tillid, rammer, struktur og tydelighed samt en meningsfyldt hverdag er vigtige elementer. Vores referenceramme er relation mellem patient og kontaktperson som bærende værdi. Derudover arbejder vi indgående med Fælles Beslutningstagning og har stort fokus på øget patientinvolvering i den forbindelse.

Dine opgaver

  • Rehabilitering og resocialisering, herunder træning af adfærd i forskellige kontekster
  • Relationsdannelse
  • Motivationsarbejde
  • Miljøterapi
  • Patientaktiviteter
  • Observation og dokumentation
  • Omsorg og pleje, herunder kommunikation med den retspsykiatriske patient

Vi ser gerne, at du

  • har psykiatrisk erfaring
  • har erfaring med kvalitetsarbejde, konflikthåndtering, miljøterapi
  • er faglig reflekteret
  • er engageret og nysgerrig på fortsat udvikling af den pædagogiske praksis
  • har lysten til at arbejde med den konstruktive relation i rehabiliteringsforløb
  • evner at have fokus på både individet og fællesskabet
  • har mod på at anvende metoder som ADL og social færdighedstræning
  • er anerkendende og inkluderende i din tilgang i dagligdagen
  • er udviklingsorienteret med afsæt i den langtidsindlagte patient
  • evner at bevare roen og overblikket i divergente kontekster
  • har kritiske kompetencer

Herudover kan vi tilbyde dig følgende i din ansættelse

  • Fælles personaleintroduktion sammen med andre nyansatte i afdelingen
  • Individuelt tilpasset introduktionsperiode i afsnit P5
  • Et fagligt udviklende miljø, præget at nysgerrighed og innovation
  • Godt arbejdsmiljø
  • Supervision ved psykolog hver anden uge
  • Daglig refleksion og sparring
  • Intern undervisning
  • Konflikthåndteringskursus og kursus i basal genoplivning
  • To temadage årligt med dine kolleger

Psykiatrisk Afdeling Middelfart har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer, som varetager den samlede retspsykiatri i Region Syddanmark med en døgnkapacitet på 84 pladser fordelt på fem retspsykiatriske afsnit med akut modtagefunktion samt et retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit. Hvert afsnit har plads til 14 patienter. Der er desuden en velfungerende retspsykiatrisk distriktsfunktion. 

Derudover varetager Psykiatrisk Afdeling Middelfart den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet, med et befolkningsunderlag på ca. 107.000 indbyggere, fordelt på et almenpsykiatrisk afsnit samt en Lokalpsykiatri.

Der er gode parkeringsforhold og adgangsforhold med både tog og bil.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt afdelingssygeplejerske Randi Jessen Fjordback på mail: randi.jessen.fjordback@rsyd.dk eller telefon: 5143 9064. Det er også muligt at kontakte stedfortræder Charlotte Madsen på mail: charlotte.holm.madsen@rsyd.dk eller telefon: 9944 8330.

Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

Ansøgningsfristen er torsdag den 18. juli 2024 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 23. juli 2024.





Department
Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Position category
Socialpædagog
Work hours
37,0
Workplace
Middelfart
Contact
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Reference
229374
Application due
18-07-2024



Follow us
Share/Print