Company logo image

Vi søger engageret funktionsleder med lyst til ledelse og udvikling af et retspsykiatrisk afsnit

Vores dygtige og visionære oversygeplejerske skal videre til et nyt kapitel som chefsygeplejerske. Derfor søger vi pr. 1. november 2024 hendes afløser til Retspsykiatrisk Afsnit P3 i Middelfart.

 

P3 er et retspsykiatrisk sengeafsnit med plads til 14 patienter og med akut modtagefunktion. Patientgruppen er mangfoldig og favner mennesker med forskellige psykiatriske lidelser, ofte kompliceret af misbrugsproblematikker. Afsnittet er designet som et integreret miljø, hvor både åbne og lukkede funktioner er mulige. Dette sikrer en sammenhængende behandling for patienterne under deres indlæggelse. Afsnittet er også godt i gang med at integrere en specialiseret misbrugsbehandling for patienter med dobbeltdiagnoser.

Medarbejdergruppen glæder sig til du kommer, og er bredt sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeut og peer-medarbejder. Herudover er der tæt tværfagligt samarbejde med afsnittets lægesekretær, læger, socialrådgivere, ergoterapeuter og psykologer. Der er store faglige kompetencer og viden i medarbejdergruppen.

Som funktionsleder skal du i fællesskabet i ledelsen i Middelfart og ikke mindst afsnittets overlæge sætte den faglige kurs, sikre strategiske indsatser og prioriteringer samt drive udviklingen i P3. Du bliver en vigtig medspiller ind i fællesskabet og vores fælles indsatser og visioner i ledergruppe på tværs af hele Psykiatrisk Afdeling i Middelfart.

Vi søger en funktionsleder, der deler vores ambition om at gøre en meningsfuld forskel i en afdeling, hvor ledelse er et fælles ansvar. Vi tror på tillidsbaseret ledelse, hvor vores forventning er, at du arbejder bedst med, at uddelegere ansvar og inddrage medarbejdere i beslutningsprocesser.
Din baggrund er for os ikke det vigtigste, hvis du kan imødekomme vores forventninger til ledelse. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være sygeplejerske, psykolog, terapeut, pædagog eller anden sundheds- eller socialfaglig baggrund. Dit fokus skal være god ledelse i praksis – og derfor har du også videreuddannelse inden for ledelse allerede - eller som minimum har du mod på videreuddannelse.

Du kan forvente:

  • Et afsnit med 40 dygtige og dedikerede medarbejdere
  • En afdeling hvor udvikling, samarbejde og tværfaglighed er grundelementer
  • En ledergruppe, der prioriterer samarbejde og fælles ledelse
  • En travl og uforudsigelig hverdag, hvor akutte situationer kræver stærkt lederskab
  • Et job hvor vi arbejder med en kultur hvor innovation, ideer og nysgerrighed værdsættes og bidrager til udvikling af vores fælles ledelse 

Vi ønsker, du skal søge hos os, hvis du:

  • Ser ledelse som en disciplin - har erfaring med ledelse og evner at inddrage og sparre med andre.
  • Har en tydelig retningssættende lederstil med overblik og prioriteringsevne
  • Arbejder inddragende og dialogbaseret, ser potentialer og arbejder proaktiv med fællesskabets muligheder
  • Evner at sikre den daglige drift i et sengeafsnit med fokus på bemanding, ressourceudnyttelse og et trygt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at bidrage ind den fælles ledergruppe, hvor samarbejde og løsning af store og små udfordringer er i centrum

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er fuldtid jævnfør lederoverenskomsten.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest og referencer. Vi rekvirerer en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage) efter indhentet samtykke fra den, vi tilbyder stillingen.
Løn er efter overenskomst suppleret med ledelsestillæg, psykiatritillæg og evt. uddannelsestillæg

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Jan Rosenbjerg Albertsen på telefon 20327861 eller mail jra@rsyd.dk – du er også velkommen forbi afdelingen for at få et førstehåndindtryk af os, inden du søger.
Du kan også kontakte afsnittets overlæge Ole Schjerning på telefon 29323543 eller mail ole.schjerning@rsyd.dk
Endelig er du også velkommen til at kontakte én af dine måske kommende lederkolleger, oversygeplejerske Trine Bisgård Jessen Kristoffersen på telefon 24989264 eller mail Trine.Jessen@rsyd.dk

Hvis ikke du kender afdelingen i Middelfart kan du læse meget mere om denne her:
https://psykiatrienisyddanmark.dk/afdelinger/voksenpsykiatri-18/middelfart-psykiatrisk-behandling-for-voksne

Ansøgsningsfristen er torsdag den 22. august 2024 kl. 12.00, og samtaler afholdes tirsdag den 3. september 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

De bedste hilsner fra hele Ansættelsesudvalget
Charlotte Hansen, Ole Schjerning, Trine Bisgård Jessen Kristoffersen, Ken Nørreaard og Jan Rosenbjerg Albertsen

 





Department
Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Position category
Ergoterapeut
Fysioterapeut
Socialpædagog
Work hours
37
Workplace
Middelfart
Contact
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Reference
229476
Application due
22-08-2024



Follow us
Share/Print