Vil du have et studierelevant job, hvor juraen er i fokus?

”En arbejdsplads med et godt fællesskab og hjælpsomme kollegaer, hvor du får mulighed for at bruge dine juridiske kompetencer i praksis – og måske du endda kan bruge dit studiejob som et springbræt til en karriere i centraladministrationen, ligesom jobbet har været for mig”

Sådan beskriver bachelor Mariam sit tidligere job som studentermedhjælper i et af vores sagsbehandlende kontorer.

Er et godt fællesskab, hjælpsomme kollegaer og studierelevante arbejdsopgaver også noget, du søger i dit næste studiejob? Så bliv studentermedhjælper hos os i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Velkommen til SIRI
I SIRI behandler vi ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder også kommunerne om integration og forebyggelse, og vi udarbejder prøver i dansk og viden om Danmark.

Lige nu søger vi studentermedhjælpere til flere af vores sagsbehandlende kontorer. Så hvis du vil udvikle dine juridiske kompetencer og få et indgående kendskab til juridisk sagsbehandling, er det nu skal gribe chancen!

I SIRI er vi kendetegnet ved at have en uformel omgangstone og ved at være en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra studenten til direktøren. Vi har fokus på faglighed og kvalitet, men vi prioriterer også det sociale miljø og har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessrum og fredagsbar mv.

Læs mere om os og hvordan det er at arbejde i SIRI

Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper                 
Du kommer dels til at få ansvar for egne opgaver, men vil også skulle løse opgaver i samarbejde med de øvrige studenter og andre kolleger i kontoret.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • behandling af aktindsigtsanmodninger
  • besvarelse af faglige spørgsmål og andre henvendelser fra vores brugere
  • administrative opgaver, fx bestilling af opholdskort
  • konkret juridisk sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelse

Du bliver en del af en professionel arbejdsplads med imødekommende og kompetente kolleger, som står klar med en grundig oplæring og som altid er til rådighed med hjælp og sparring.

Om dig
Du læser jura eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse, og du har som minimum bestået 1. år på studiet. Det er en fordel, hvis du har mere end ét år tilbage af dit studie.

Derudover forventer vi, at du:

  • har lyst til at prøve kræfter med jura i praksis
  • trives med at blive udfordret og udvikle dig både fagligt og personligt
  • er klar til også at varetage administrative opgaver
  • er god til at kommunikere på engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • hurtigt kan sætte dig ind i it-systemer og programmer som f.eks. Excel, Outlook, Public 360 og e-indkomst

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde hos, er du velkommen til at kontakte:

  • Mohamed Lakhsassi (kontorchef i Forlængelse): mhl@siri.dk / tlf. 72 14 22 05
  • Sanne Gravlev Bertelsen (souschef i Forlængelse): sgb@siri.dk / tlf. 72 14 22 92
  • Stine Gravlev Christiansen (souschef i Landbrug): sgch@siri.dk / tlf. 72 14 21 22

Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest tirsdag den 9. juli 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 28 og 29.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Stillingerne som studentermedhjælper er med tiltræden snarest muligt. Forventeligt 1. september 2024.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Ansøgningsfrist:
09-07-2024

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdssted:
Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

Hjemmeside:
siri.dk

Følg os på LinkedIn:


Kontaktpersoner: