Barselsvikar til Vallensbæk Skole

Vallensbæk Skole søger 2 barselsvikarer til indskolingen med start 1.august 2024

 

På Vallensbæk Skole skal hver dag være en god dag for børn og voksne.

 

Vallensbæk Skole er en mindre skole i grønne omgivelser, hvor trivsel og meningsfulde læringsfællesskaber er det styrende omdrejningspunkt

 

 

I stillingerne indgår flg. fag:

  • Dansk
  • Engelsk
  • Billedkunst
  • Idræt
  • Historie, kristendom.
  • Natur teknik

 

Vallensbæk Skole søger to uddannede lærere til vores indskolingen.

 

Kan du se dig selv arbejde i årgangsteam, med årgangens elever for øje samt tæt forberedelse og samarbejde med dine kolleger på årgangen, så er vi stedet for dig. Vi arbejder med varieret undervisning på mange niveauer, og sætter en ære i at prøve nye tiltag af til gavn for elevernes trivsel og læring. Vi lader hinanden fejle, og forsøger ved hjælp af løbende opfølgning og evaluering at tilpasse undervisningen til elevgruppen. Der er tæt teamsamarbejde på årgangene, med ugentlige årgangsteammøder, og det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at deltage i dette og at løfte i flok.

 

Vallensbæk Skole kendes på engagement og passion - og vi ved, hvad fællesskabet betyder for alles daglige trivsel. Vi arbejder ud fra en systemisk tankegang, med fokus på elevernes styrker og potentialer.

Vi lægger vægt på, at du er aktiv og udstråler engagement, og at du er dygtig til at danne relationer med eleverne.

 

Vi forventer:

Vi forventer, at du har fokus på en varieret undervisning, og anser bevægelse i undervisningen som en naturlig del af hverdagen. Du tænker i inkluderende læringsmiljøer og din undervisning er præget af, at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Du er tydelig i din klasserumsledelse og forstår at skabe en klar struktur i hverdagen, der tilgodeser alle elever. Du er initiativrig og bidrager til det forpligtende teamsamarbejde, hvor både lærere og pædagoger indgår. Derudover er du dygtig til at kommunikere og samarbejde med forældre samt øvrige samarbejdspartnere.

Vi sætter også pris på, hvis du ligesom os, vægter humor højt i hverdagen.

 

Vi tilbyder:

Vi kan tilbyde dig 60 dedikerede, hjælpsomme og dygtige kolleger, ca. 500 nysgerrige børn og endnu flere interesserede forældre, der støtter op om skolens arbejde. Skolen har to spor, og er opdelt i fase 1 (0.-5. klasse) og fase 2 (6.-9. kl.) samt en afdeling med specialklasser primært med autismespektrum diagnoser.

Vi tilbyder en fleksibel læreraftale, hvor der er god mulighed for forberedelse hjemme, samt fleksible rammer for arbejdet. Vi har gode forberedelsesfaciliteter på skolen.

Vallensbæk Skole har det seneste år arbejdet med et fælles børnesyn. Vi arbejder med systemisk tænkning, og har en anerkendende tilgang til alle på skolen.
 

Vi tilbyder også et godt fællesskab af bl.a. vores lærere og pædagoger som foruden at være engagerede og dygtige, også er ret hyggelige. Vi afholder hvert år sommerfest, julefrokost, oktoberfest, DHL Stafetten, samt en del fredagsbarer, hvor der bl.a. spilles brætspil. Vi lægger vægt på, at vi også skal have det sjovt sammen.


Ansøgningsfrist 27.6. 2024 kl. 12.00

Vi afholder løbende samtaler.

 

Stillingerne er på fuld tid.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Umi Syed Jespersen Rashid, urj@vallensbaek.dk



Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.

Ledige stillinger:
http://www.vallensbaek.dk/job

Stillingstype:
Fuldtid

Arbejdssted:


Kontaktpersoner: