Fagligt nysgerrige medarbejdere med interesse for telefonisk vejledning - Borgervejledning Ribe/Esbjerg

Har du lyst til at blive en del af en myndighed som sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund. Har du lyst til at udvikle dig fagligt og kan du tackle at have en travl hverdag og fortsat have et smil i stemmen, så er det dig, vi søger!  

Vejledning med et smil - gør en forskel  
Skattestyrelsens Borgervejledning besvarer alle generelle henvendelser på skatteområdet og yder én til én vejledning til borgere pr. telefon, mail og chat samt vejledning på Facebook og Twitter. Din kerneopgave vil være at vejlede borgere på dansk og engelsk via telefon, chat og mail på området forskud-/årsopgørelse eller vedrørende international beskatning.

Dine arbejdsopgaver
Opgaverne i forhold til forskud-/årsopgørelsesområdet er besvarelse af henvendelser på et generelt niveau indenfor personskatteområdet. Opgaven i forhold til international beskatning handler bl.a. om at vejlede borgere som er bosiddende i DK og har aktiviteter i Udland eller udenlandske borgere som ønsker at arbejde i DK. Kontakten med borgere foregår primært pr. telefon og chat, hvorfor det er vigtigt, at du gør det nemt og trygt for borgere at være i kontakt med Skatteforvaltningen. Vi vægter retssikkerheden højt, således at borgerne kan mærke at vi er til for dem, dog inden for rammerne af myndighedsopgaven. 

Forandringsparat, serviceminded og lyst til at lære nyt  
Du kan med fordel være uddannet professionsbachelor i skat eller offentlig administration, finansøkonom, HA i erhvervsøkonomi eller have en anden relevant videregående uddannelse med fokus på det økonomiske og det juridiske område. Alternativt kan du have relevant erhvervserfaring inden for kontorområdet.

Erfaring med kundebetjening, samt erfaring med at vejlede pr. telefon er en fordel, men ikke et krav. Du er en habil IT bruger og har en god talforståelse, så du er i stand til at forholde dig til forskellige beregninger i forhold til henvendelserne.  

Som person udviser du en professionel adfærd, du er empatisk og forstår at udtrykke dig klart og præcist i tale og skrift også på engelsk. Du besidder personlige kompetencer som sikrer en venlig og imødekommende myndighedsbetjening.   

Du har i din opgaveløsning fokus på kvalitet. Således arbejder du målrettet og detaljeorienteret både selvstændigt og i teams, hvor du trives med at videndele med dine kollegaer. Du motiveres af at vejlede borgere i forhold til en myndighedsopgave og har et ønske om at blive faglig stærk indenfor fagområdet. Derfor forventes det at du løbende holder dig ajour med de skattemæssige bestemmelser og processer inden for området.  

Dit nye team  
Vi er et team, der prioriterer høj faglighed, et stort engagement og et godt socialt sammenhold. Du kan derfor se frem til at få brugt og udfordret dine faglige og personlige kompetencer. Din dagligdag vil foregå i et uformelt miljø hvor trivsel og arbejdsglæde er vigtigt.  

Du vil sammen med andre nyansatte blive klædt godt på i form af et tilrettelagt oplæringsforløb, herunder sidemandsoplæring.  

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbeviser bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 17. juni 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lene Wind på telefon 72 38 95 63 eller funktionsleder Pia Steffensen 72 37 83 51.

Vi holder løbende samtaler og der kan indgå en case i ansættelsesprocessen. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest. ​Tiltrædelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Sorsigvej 35, 6760 Ribe eller Nørregade 63, 6700 Esbjerg. Skriv gerne i din ansøgning hvilken adresse du søger til.

Om Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Stillings-ID
180471

Application due
17-06-2024

Start date
01-09-2024

Workplace
Nørregade 63, 6700 Esbjerg, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Contact
Pia Steffensen 
Funktionsleder
contacticon 723-78351
contacticon
Lene Wind 
Funktionsleder
contacticon 72389563
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us