Studentermedhjælper til spændende juridiske digitaliseringsopgaver ved Skattestyrelsen i Ribe

Er du på udkig efter et studiejob på ca. 15 timer om ugen, som giver dig relevant juridisk erhvervserfaring inden for digitalisering? Er du nysgerrig på nye digitale teknologier, herunder kunstig intelligens? Motiveres du af samarbejde med lun humor og tårnhøj faglighed? Så er du måske vores nye kollega.

Din kommende arbejdsplads PAC (Projekter, Analyse og Compliance)
Kontorets formål er at understøtte forretningsudvikling af personbeskatningen i Danmark gennem egenudviklede it- og dataprodukter, hvilket vi gør ved brug af spændende teknologier som fx kunstig intelligens (AI/Machine Learning) og procesautomatisering.

Vi har brug for dine kompetencer til at hjælpe med at indfri potentialet, så vi kan accelerere fremtidens skatteadministration til gavn for vores fælles velfærdssamfund. Dit arbejde vil bestå af varierende arbejdsopgaver, der tilpasses dit faglige niveau.

Du bliver en del af et forholdsvist nyt kontor, der er præget af nytænkning, kontinuerlig metodeafprøvning og stor entusiasme, og vi sætter stor pris på din faglighed og evner til at bygge bro mellem juraen og teknikken. Du bliver omgivet af dygtige kollegaer til at oplære og sparre med dig.

Vi bestræber os på at arbejde interessebaseret, så du vil være med til at definere din opgaveportefølje, som afhængigt af dine kompetencer og erfaring vil udvikle sig over tid. Vores opgaver er sjældent lige til, så vi forventer at kunne udfordre og udvikle dig kontinuerligt.

Dine arbejdsopgaver:

  • Bidrag til juridiske tekster om compliance, informationssikkerhed og databeskyttelse
  • Journalisering og vedligehold af compliancedokumentation
  • Udarbejde undervisningsmateriale om compliance
  • Udarbejde og skrive beslutningsoplæg
  • Kvalitetssikring af juridiske dokumenter
  • Øvrige ad hoc-opgaver ift. dine kompetencer

Interesse for digitalisering af den offentlige forvaltning i en juridisk kontekst
Du er stud.jur., stud.merc.jur. eller tilsvarende og har mindst et år tilbage af dit studie.

Du har interesse for forvaltningsret, GDPR og informationssikkerhed i kombination med nysgerrighed på nye digitale teknologier. Du er en dygtig skriftlig formidler, der kan omsætte komplekse emner til en kortfattet, klar tekst med rette detaljeniveau. Du kan balancere at arbejde både selvstændigt og tværfagligt om dine arbejdsopgaver.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold og stor fleksibilitet i hverdagen. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og den tilrettelægges, så det passer bedst muligt med dit studie. Der vil være mulighed for yderligere fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder. Du får et arbejde med grundig oplæring og faglig sparring med særdeles gode kollegaer, der kan udvikle dine kompetencer. Du får kendskab til GDPR, forvaltningsret og informationssikkerhed i en offentlig udviklingskontekst. Vi har fokus på at sikre høj trivsel i kontoret, herunder sikre og styrke vores gode kollegaskab og balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores kultur er uformel og åben, og vi har en stærk læringskultur med afsæt i videndeling og løbende, gensidig sparring.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis eller udskrift af karakterer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 5. august 2024.

Vi forventer at afholde løbende samtaler i uge 33 og 34. Tiltrædelse pr. 1 september 2024 eller efter aftale.

Spørgsmål besvares gerne af souschef Kristina Adrian König på telefon 72 37 78 95. Grundet sommerferie besvares spørgsmål fra 1. august 2024.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Sorsigvej 35, 6760 Ribe.

Om Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Stillings-ID
181223

Application due
05-08-2024

Start date
01-09-2024

Workplace
Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Contact
Kristina Adrian König 
Souschef
contacticon
contacticon 72377895
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us