Administrativ medarbejder til HR & Kompetenceudvikling

Har du en bred administrativ erfaring? Trives du med en varieret hverdag, og med at være med til at drive HR opgaver? Og har du sans for detaljer og et veludviklet opfølgningsgen? Så er det måske dig, vi leder efter til Vurderingsstyrelsen.

HR og Kompetenceudvikling er en del af Vurderingsstyrelsens Stab. Vi er pt. 60 ansatte fordelt på 5 kontorer, der sammen med en række andre centrale funktioner understøtter Vurderingsstyrelsens ledere og medarbejdere samt sikrer bistand til styrelsens direktion.

En varieret hverdag
I HR og Kompetenceudvikling (HRK) er vi pt. 16 kolleger og en kontorchef. Vi har forskellige fagligheder, men drives alle af at understøtte forretningen med HR-support, der understøtter målene, virker i praksis og skaber værdi. Vi samarbejder med Administrations- og Servicestyrelsen om mange af vores opgaver som fx personaleadministration.  

Du vil indgå i et tæt samarbejde med kontorets to øvrige HR-administrative medarbejdere, som har ansvaret for en bred vifte af administrative opgaver, og som understøtter hele kontoret. Men du vil selvfølgelig også få egne ansvarsområder. Opgaveporteføljen kan ændre sig over tid, men du kan forvente at komme til at løse flere af følgende opgaver:

  • Håndtering og visitering af HRK’s to fælles postkasser
  • Diverse opgaver i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere i hele organisationen
  • Planlægning og administration af interne og eksterne kompetenceudviklingsaktiviteter
  • Hjælpe læringskonsulenterne med at drifte de interne kompetenceudviklingsmoduler fx.
    • Forberedelse af og opfølgning på undervisermøder
    • Løbende koordinering med undervisere og andre interessenter
    • Løbende opdatering af information og kommunikation
  • Koordinering af bestillinger fra andre dele af organisationen
  • Udsendelse og opsamling på bestillinger ud i organisationen
  • Understøtte god datakvalitet på HR-området
  • Andre HR-administrative opgaver.

Sikker administrativ hånd med procesblik
Vi forestiller os, at du har erfaring med statslig eller kommunal administration enten fra tidligere job eller uddannelse. Du har en sikker hånd i den daglige sagsbehandling, men er også drevet af at sikre effektive processer i vores arbejde. Du er velbevandret inden for Office 365-universet og offentlig forvaltning, herunder journalisering.

Du er serviceminded og hjælper til for at sikre, at vi har succes med indsatserne, og at der er fremdrift i opgaveløsningen. Du er initiativrig, selvstændig, mulighedssøgende og tager bredt ansvar for opgaveløsningen. Du kan lide at have travlt og har en sikker hånd i den daglige og løbende prioritering af opgaverne.

Du trives med en varieret hverdag og ved at yde god service til kolleger og ledere. Samtidig er du en holdspiller, som bidrager fagligt og socialt til kontoret.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’Søg stillingen’ senest onsdag den 24. juli 2024. Der kan indgå personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 32 og 2. samtaler i uge 34.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Diana Søe Sandell tlf. 72375502 (frem til 24. juli) eller chefkonsulent Merete Wiese 72376883 (før 21. juni og efter 15. juli). 

Opstart 1. oktober eller hurtigst muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Ny Østergade 9, 4000 Roskilde.

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Om Vurderingsstyrelsen

’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’

Vurderingsstyrelsen varetager alle forhold om ejendomsvurdering og beskatning af ejendomme. Styrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme og sikre korrekt betaling af skatten på baggrund af disse. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.  

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangstone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere.

Vurderingsstyrelsen har ca. 900 ansatte og er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.

Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk.

Vurderingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID
181146

Application due
24-07-2024

Start date
01-10-2024

Workplace
Ny Østergade 9, 4000 Roskilde

Contact
Merete Wiese 
Chefkonsulent
contacticon 72376883
contacticon
Diana Søe Sandell 
Kontorchef
contacticon 72375502
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us