Juridiske sagsbehandlere til værdiansættelse og klagesagsbehandling indenfor ejendomsområdet

Vil du være med til at sikre et stærkt fagligt fundament under ejendomsvurderingerne? Brænder du for at være involveret i opgaver, der kræver høj faglighed og forvaltningsretlige kompetencer? Trives du i et miljø, hvor tempoet til tider kan være højt, og er du en skarp formilder? Så er det dig, vi har brug for.

I Vurderingsstyrelsen er vi i fuld gang med at vurdere Danmarks ca. 2,3 mio. ejendomme. Vi sikrer nye retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger og beregner ejendomsskat. Efter 10 års pause er vi nu for alvor i gang med at sende nye ejendomsvurderinger ud med vores nye ejendomsvurderingssystem. Det er og bliver en udfordrende, men spændende rejse, som du kan tage del i.

Om stillingen
Du kan se frem til at medvirke til en ensartet juridisk- og vurderingsfaglig sagsbehandling af bl.a. klager. Jobbet indebærer daglig tæt sparring med kolleger på det ejendomsvurderingsretlige område – herunder forvaltningsretlige- og skatteprocessuelle regler. Vi samarbejder herudover med styrelsens stabskontorer i forhold til principielle og særligt komplicerede sager og problemstillinger.

Dine primære opgaver bliver:

  • værdiansættelse af ejendomme.
  • sagsbehandling af klager.
  • sagsbehandling af genoptagelsessager.
  • formidling af vurderinger og besvarelse af henvendelser fra ejendomsejere og samarbejdspartnere.

Vi arbejder aktivt med styrket kontakt til ejendomsejere, og du vil i den anledning blive undervist i at være i direkte og god dialog med ejendomsejere.

Om dig
Du er uddannet cand.merc.jur., cand.jur. eller har opbygget tilsvarende juridisk erfaring igennem dit arbejde. Erfaring med generel forvaltningsret samt kendskab til ejendomsvurderingsloven og skatteforvaltningsloven er en fordel, men ikke et krav. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan lide at dykke selvstændigt ned i emner og problemstillinger, men samtidig er i stand til at indgå i et teamarbejde.
  • har viden om og/eller erfaring med sagsbehandlingsprocesser, gerne fra en offentlig forvaltning.
  • trives i de perioder, hvor der er behov for, at vi løber stærkt for at nå sagsfristerne.
  • har gode kommunikative kompetencer – både skriftligt og mundtligt.
  • har gode samarbejdsevner og eksekveringskraft.
  • er positiv og trives med kollegaer med forskellig faglig baggrund.
  • kan stå i at arbejde i en politisk styret organisation, hvor hverdagen til tider kan være meget omskiftelig.

Kom med i det gode kollegaskab i en organisation med muligheder
Du vil komme til at indgå i en enhed med engagerede kolleger, hvor vi er fælles om at vedligeholde et stærkt fagligt sparringsmiljø i en uformel og tillidsfuld atmosfære – med højt til loftet og godt humør.

Samarbejde, sparring og godt kollegaskab er nøglen til arbejdsglæde hos os. Vi hjælper hinanden og har en åben og uformel kommunikation. Det skaber trivsel og gør det sjovt at gå på arbejde.

Du får engagerede kolleger, der har din ryg, når hverdagen kalder på fleksibilitet. Stor hjælpsomhed og ansvarsfølelse er medvirkende til, at vi lykkes med et arbejdsliv i balance – også selvom tempoet i perioder er højt, og vi løber stærkt for at nå fristerne.

Vi ser en stor værdi i en faglig bredt sammensat medarbejdergruppe. Du får et stort fagligt udviklingsrum og mulighed for at skabe netværk inden for styrelsen – og i de andre styrelser i Skatteforvaltningen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV og yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest 4. juli 2024. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Svenninggaard Paulsen på telefon 72 37 57 47 eller Louise.Paulsen@VURDST.DK.

Vi forventer at afholde samtalerne løbende og tiltrædelse vil som udgangspunkt være pr. 1. september 2024. Der vil blive anvendt test i forbindelsen med rekrutteringen.

Du bliver som jurist ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Christian X’s vej 22, 6100 Haderslev.  

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Om Vurderingsstyrelsen

’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’

Vurderingsstyrelsen varetager alle forhold om ejendomsvurdering og beskatning af ejendomme. Styrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme og sikre korrekt betaling af skatten på baggrund af disse. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.  

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangstone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere.

Vurderingsstyrelsen har ca. 900 ansatte og er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.

Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk.

Vurderingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID
181162

Application due
04-07-2024

Start date
01-09-2024

Workplace
Christian X’s vej 22, 6100 Haderslev

Contact
Louise Svenningggard Paulsen 
Funktionsleder
contacticon 72375747
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us