IT-asset manager med flair primært for teknik og koordinering

Du har mulighed for at blive en nøgleperson i arbejdet med udbygning af It-Asset Management (ITAM) i UFST.
I forbindelse med udbygningen vil du være central i særligt den tekniske del i samarbejde med en række interessenter. Du bliver en del af et team, som allerede arbejder med Asset Management, samt med opgaver omkring ITSM-datarapportering. Teamet har travlt og derfor har vi brug for endnu en dygtig kollega med stor viden indenfor infrastruktur, der kan bidrage til fremdrift i arbejdet med ITAM i en af Danmarks største it-organisationer.

Spændende opgaver der understøtter finansieringen af det danske samfund
I Service Management-kontoret arbejder vi med drift og udvikling af tværgående systemer og processer, der understøtter ITSM-området i Skatteforvaltningen. Formålet er, at medarbejdere i forretningen får den bedst mulige service og automatisering af arbejdsgange og processer, og dermed kan bidrage til at vores systemer fungerer optimalt så skatteforvaltnings overordnet mål om at opkræve korrekte skatter og afgifter kan opnås.

Selvstyrende team med plads til udvikling  
Du bliver en del af et team, som består af dygtige og dedikerede teknikere, der hver eneste dag er med til at skabe overblik gennem data til brug for styring og forbedring.

I stillingen vil du få et tæt samarbejde med de øvrige i teamet og resten af kontoret samt med kollegaer fra både sikkerhed, infrastruktur og platformdrift.

Du bliver en del af et selvstyrende team, hvor vi sammen planlægger og udfører de daglige opgaver og projekter. Teamet har en uformel tone og sætter pris på værdier som teamånd, ansvarlighed og professionalisme.

Dig og opgaverne
For at lykkedes i stillingen skal du have erfaring med ITAM og dertil have god forståelse for både teknik og proces. Du har øje for fremdrift via gode pragmatiske løsninger, som på både kort og langt sigt understøtter de mål, der er sat for ITAM.
Du er rutineret i at arbejde med dokumentation og formidling af det, som opbygges i et projekt.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Koordinering og deltagelse i projektarbejde omkring udbygning af ITAM og CMDB. Herunder dokumentation og procesbeskrivelse.
  • Drift og vedligehold af eksisterende ITAM.
  • Databehandling og afstemning af data.
  • Ledelsesrapportering på baggrund af ITAM-data. Samt brug af data i samarbejdet med kollegaer i både sikkerhedsfunktionen og regnskabsfunktion.

Dine kvalifikationer

  • Minimum 3 års dokumenteret relevant erfaring med Asset Management.
  • Dokumenteret erfaring i at arbejde med CMDB-principper, vedligeholdelse og tilgang af CI’s.
  • Erfaring med velfungerende ledelsesrapportering
  • Du har en god evne til at dokumentere dit arbejde og du kan formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Det er en fordel, hvis du har en ITIL-certificering og praktisk erfaring med PowerBI, som vi benytter i vores rapportering.

Om UFST som arbejdsplads
Arbejdsstedet er central placeret på Frederiksberg, tæt på offentlig transport og derudover med gode og gratis parkeringsmuligheder i bygningen. Desuden er der gode mulighed for at blive medlem af personaleforeningerne og deltage i arrangementer som for eksempel fredagsbarer og forskellige idrætsarrangementer. Sidst men ikke mindst er motionsrum i bygningen, som medarbejderne kan bruge kvit og frit.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 19. juni 2024. Der afvikles samtaler løbende, så søg gerne hurtigt.

Spørgsmål besvares gerne af Teamkoordinator Søren Hübertz på telefon 72 37 65 74, eller fg Kontorchef John McCallum Vinjebo på telefon 72 37 33 18

Vi forventer at benytte en personlighedsanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. 

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID
180622

Application due
19-06-2024

Start date
01-08-2024

Workplace
Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Contact
Søren Hübertz 
Chefkonsulent
contacticon 72376574
contacticon
John McCallum Vinjebo 
Chefkonsulent
contacticon 72373318
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us