IT-supporter eller datatekniker til stærkt driftsteam

Er du i starten af din it-karriere og motiveres af samarbejde og tekniske opgaver? Vi søger en ambitiøs kollega, som vil udvikle sine it-færdigheder i et erfarent driftsteam, som arbejder med moderne teknologier i en stor it-organisation.

I MOMS Drift og Kvalitet har vi ansvaret for applikationsdriften af flere systemer inden for MOMS og EU-ordninger i Skatteforvaltningen. Kerneopgaven er at levere systemdrift, sikkert og stabilt, og supportere forretningen. Vi har tæt samarbejde med både udviklingsteams i afdelingen, der udvikler på systemerne og forretningen som anvender systemerne til opgaveløsningen. Vi sørger for at systemerne er tilgængelige indenfor normal arbejdstid, løser fejl og udfører vedligehold. Systemerne på vores område drives og forvaltes i en intern udviklings- og driftsorganisation med ca. 100 personer fordelt på flere teams.

Dine arbejdsopgaver
Dit nye job er fokuseret omkring drift og support af de systemer og værktøjer som kontoret er ansvarlig for, herunder incidenthåndtering, problem management, service bestillinger og teknisk applikationssupport.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Daglig opfølgning på 1. level og 2. level sager
  • Support og vejledning ved besvarelse af henvendelser fra brugerne/forretningen
  • Analyse af logs
  • Opdatering af certifikater
  • Træk af rapporter fra systemer og støtteværktøjer
  • Sikring af at systemerne er korrekt overvåget i forhold til sikker drift og opfyldelse af forretningens forventninger, og håndtering af alarmer
  • Understøtning af sikker drift med sikkerhedsrutiner og initiativer.

Om dig
Vi forestiller os, at du har nogen års erfaring indenfor it-drift, men du kan også være nyuddannet. Du har indsigt i it-drift og sikkerhed med en grundlæggende teknisk forståelse. Vi ser gerne at du er kvalitetsbevidst og har øje for detaljen og at du proaktivt tager ansvar for at få løst de knaster, der opstår i systemet.

Du kan have en relevant it-uddannelse som f.eks. it-supporter, datetekniker eller udvikler, men du kan også have opnået dine kompetencer gennem relevant erhvervserfaring. Hvis du har nogen erfaring med programmering, gerne Java, vil det være en fordel.

Dit kontor
Du bliver ansat i kontoret MOMS Drift og Kvalitet, og bliver del af vores driftsteam på 10 medarbejdere. Dine kommende kollegaer har forskellige it-faglige baggrunde og erfaringsniveauer, men har dét til fælles, at alle motiveres af sikker og effektiv it-drift. Vi hjælper og støtter hinanden i at komme sammen i mål med vores opgaver, og have det sjovt undervejs. Der lægges stor vægt på videndeling og læring, og vi prioriterer trivsel og den enkeltes faglige og personlige udvikling i jobbet. Du vil få en kollega tilknyttet til din onboarding og oplæring i opgaverne.

Med ca. 1800 ansatte i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er der ligeledes rige muligheder for karriereudvikling og for at møde nye spændende mennesker, både i faglige sammenhænge og til sociale arrangementer.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 20. juni 2024. Der vil blive afholdt første samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jacob Brok på tlf. 72370613.

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomsten for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID
180908

Application due
20-06-2024

Start date
01-08-2024

Workplace
Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Contact
Jacob Brok 
Kontorchef
contacticon 72370613
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us