Vejledningssituationer
Studie- og karrierevejleder med opgaver på Lolland og Falster søges til Studievalg Danmark, Center Sjælland

Har du lyst og kompetencer til at vejlede unge og voksne om valg af uddannelse og karriere?

Studievalg Danmarks kerneopgave
Studievalg Danmark er en ressource i unge og voksnes valgproces. Vi laver studie- og karrierevejledning og giver dem mod, lyst og nysgerrighed til selv at håndtere overgange i og valg af uddannelse og karriere gennem hele livet. Vores hovedfokus er vejledning på ungdomsuddannelser, men vi vejleder også unge og voksne uden for ungdomsuddannelserne.

Om jobbet
Som studie- og karrierevejleder i Center Sjælland får du ansvaret for vejledning på en række ungdomsuddannelser. I samarbejde med hver skole udarbejder du en plan for din kollektive, gruppevise og individuelle vejledning for skoleåret.
Du skal synes, det er spændende og få energi af at afvikle mange vejledningsarrangementer for en eller flere klasser ad gangen på samme høje niveau hver gang, da kollektiv studie- og karrierevejledning i perioder fylder det meste i hverdagen.

De fleste dage vil du være alene ude på ungdomsuddannelserne, og der vil du arbejde sammen med skolernes vejledere, ledere, pedeller og lærere. Du skal kunne navigere i en varieret hverdag, hvor du har ansvaret for at strukturere og udføre din vejledning i samarbejde med skolerne. 

For den opslåede stilling får du ansvaret for ungdomsuddannelserne på Lolland-Falster samt vejledning på Nykøbing F bibliotek.

Ud over vejledning på ungdomsuddannelserne, skal du også deltage i vagter på vores landsdækkende vejledningstilbud på mail, telefon og online. 

Vi vejleder en meget divers målgruppe og vægter derfor også diversitet blandt vores vejledere. Derfor opfordrer vi alle kompetente ansøgere til at søge stillingen. 

Se evt. denne video, hvor studie- og karrierevejledere fortæller om deres hverdag; https://studievalg.dk/job/.

Om centeret
De ansatte i centret bliver dine nærmeste kolleger, som består af en centerleder og 9 vejledere. Du og vi bringer vores faglighed i spil, opdaterer vores viden og eksperimenterer med nye muligheder og veje. Du vil også samarbejde med kolleger på tværs af centrene og komme til at indgå i vores nationale sam- og udviklingsarbejde.

Om dig 
Du kan blive vores nye vejleder, hvis du: 

  • Har kompetencer til at lave kollektiv, gruppevis og individuel studie- og karrierevejledning - gerne med kendskab til Studievalgs vejledning
  • Får energi af at stå foran en eller flere klasser, forældre, lærere og kolleger i formidlingen af budskaber og får pointerne til at stå skarpt
  • Har indsigt i de gymnasiale uddannelser og fagligt kendskab til unge
  • Har indsigt i erhvervs-, erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser og efter-videreuddannelsessystemet
  • Har en hel eller dele af en diplom- eller masteruddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning eller en videregående uddannelse inden for vejledningsteori og -metode – eller alternativt er indstillet på at gennemføre en vejlederuddannelse

Om os
Vi tilbyder et job hvor du:

  • Får et fleksibelt og udviklingsorienteret arbejdsfællesskab, hvor vi alle er engageret i vores profession og professionalisme 
  • Både arbejder som solist, holdspiller og samarbejdspartner 
  • Selvstændigt planlægger, koordinerer og afvikler arbejdsopgaver – især vejledningsaktiviteter
  • Udvikler din egen vejledningskompetence ved at se på din egen og kollegers praksis og gennem kollegial sparring
  • Arbejder med vejledningsdidaktik sammen med kolleger, for at de unge og voksne, vi vejleder, til stadighed opnår kompetencer til at håndtere overgange og valg af uddannelse og karriere gennem hele livet
  • Kan deltage i projektorienteret arbejde med kollegaer i hele landet

Praktiske oplysninger
Der er en del transport forbundet med vejledning på skoler og lokale vejledningssteder. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort og råder over bil til arbejdskørsel (kørselsordning).

Du ansættes i Studievalg Danmark som studie- og karrierevejleder på baggrund af din erfaring og uddannelsesbaggrund efter gældende overenskomst i staten. 

Stillingen er på 37 timer om ugen i gennemsnit, og ansættelse sker pr. 1. september 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Centerleder Per Mejer Larsen på 3333 2071 / pml@studievalg.dk, hos studie- og karrierevejleder Morten Georg Hansen på 3333 2076 / mge@studievalg.dk eller hos studie- og karrierevejleder Carsten Nielsen på 33332045 / cani@studievalg.dk. 

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk, 

Ansøgningsfristen er den 17. juni 2024. 

Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 21. juni 2024 i Næstved.

Application due
17-06-2024

Start date
01-09-2024

Work hours


Workplace


Contact